Thyge sagde sit prestigefyldte job hos Mærsk op for at blive vinbonde i Spanien: »Jeg ventede bare på, at dagene gik«

I 2016 droppede Thyge Benned Jensen sin higen efter penge og prestige. For han var træt af at sidde og glo ind i en computerskærm hos Mærsk Oil. Derfor sagde han sit job op, solgte sin lejlighed og blev vinbonde i Spanien.

Da Thyge Benned Jensen tog til Spanien for at blive vinbonde, efterlod hans sin computer i Danmark: »Jeg ville ikke have en computer, for jeg skulle bare være landmand. Men man kan sgu ikke være landmand i 2016 uden en computer,« siger han. Asger Ladefoged

Da Thyge Benned Jensen arbejdede med at sælge gas for Mærsk, talte han timer og dage.

Om søndagen var tanken om, at der nu var fem dage til, at han havde weekend igen, ubærlig. Og torsdagene kom han kun igennem, fordi han nu kunne tælle timer til, at det var fredag og tid til restaurantbesøg og god vin.