Thorning: Svær kamp om klimamål

Det bliver en kamp opad bakke for Danmark og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på fredagens EU-topmøde, hvor energisikkerhed og klimamål er på dagsordenen.

Den danske statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), ankommer her til EUs hovedkvarter i Bruxelles. Fold sammen
Læs mere
Foto: GEORGES GOBET
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BRUXELLES: Danmark er frontkæmper for ambitiøse klimamål frem mod 2030, men der er meget stor forskel på, hvad EU-landene har af interesser og vil på klima- og energiområdet.

»Det bliver særdeles vanskelige drøftelser. Vi ønsker tre de klima- og energimål skrevet ind i en aftale inden den store klimamøde i FN (i september, red.). Der er rigtig meget at kæmpe for, men vi må konstatere, at det er opad bakke,« sagde statsministeren ved ankomsten til EU-topmødet fredag morgen.

Mens den danske statsminister brugte fire minutter på pressen ved ankomsten, var der ikke ét ord at hente fra den hårdeste modstander i klimaforhandlingerne, Polens premierminister Donald Tusk. Han valgte ligesom langt de fleste af stats- og regeringsledere at forholde sig i tavshed forud for dagens diskussioner.

De tre klimamål, Danmark kæmper for, går på reduktion af CO2-udledningen, andelen af vedvarende energi samt energieffektivitet.

Allerede da EU-kommissærerne tidligere på året skulle blive enige om Kommissionens forslag stødte de danske interesser på modstand, og ikke bare fra Polen, men også fra den tyske energikommissær Günther Oettinger, der har en energikrævende tysk sværindustri at tage hensyn til.

Kompromiset endte med et mål om 40 procent reduktion i CO2-udledningen i 2030 i forhold til udgangspunktet i 1990 samt 27 procent energi fra vedvarende energikilder, men uden specifikke forpligtelser for de enkelte lande. Der blev ikke sat noget mål for energieffektiviseringer.

Danmark ønsker endnu mere ambitiøse mål, som udover klimaet vil gavne de mange danske virksomheder i grønne industrier, men selv kompromiset kan altså blive svært at opnå for Danmark.

Selv i bedste fald bliver EUs ledere fredag kun enige om en køreplan frem mod en aftale på topmødet i juni eller oktober, og statsminister Helle Thorning-Schmidt nedtoner da også mulighederne for store fremskridt.

Danmark argumenterer - i forlængelse af krisen med Rusland - med, at vedvarende energi er den eneste langtidsholdbare løsning på EUs enorme import af energi fra Rusland.

Spørger man Polens Donald Tusk, er svaret på energiuafhængighed af Rusland til gengæld mere billigt kul - til gavn for tungindustrien, men absolut ikke for klimaet.

Det fremgår da også krystalklart af det udkast til topmødets konklusioner, der cirkulerer i øjeblikket, at de enkelte medlemslande suverænt vil kunne bestemme deres energikilder, ligesom der skal tages højde for konkurrencedygtigheden i den energikrævende tungindustri.