Thorning: Bankunion vil beskytte skatteyderne

Det skal ikke gå ud over småsparere og skatteydere, når en europæisk bank går ned, understreger statsministeren. Hun afviser at forholde sig til spørgsmål om en folkeafstemning.

Foto: Kasper Palsnov. Statsminister Helle Thorning-Schmidt holder pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet onsdag d. 18 december 2013.
Læs mere
Fold sammen

I en kommende europæisk bankunion kan danske skatteyderne komme til at bidrage med en økonomisk redningskrans, hvis en europæisk bank krakker, men alligevel understreger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at en union vil sikre skatteyderne bedre end i dag.

Hun henviser til den såkaldte bankafviklingsmekanisme, der skal sikre, at regningen for et bankkrak ikke sendes direkte til staten.

»Den nye bankafviklingsmekanisme vil blive baseret på, at det i første omgang er bankerne selv og derefter ejerne og investorerne, som skal betale regningen, hvis en bank krakker. Sådan ser det ud i øjeblikket,« siger Thorning.

Hun peger på, at inden en eventuel regning kan lande på skatteydernes bord, så vil en afviklingsfond, som bliver finansieret af de europæiske banker, træde til som endnu et sikringslag.

»Først i allersidste instans vil medlemmerne træde til med offentlige penge. Det er det, som en hedder en »back stop«, og selv på det tidspunkt foregår det via et lån, som det er meningen, man skal have tilbage,« siger statsministeren og uddyber:

»Det vil altså sige, at med den her afviklingsmekanisme vil skatteborgerne blive langt bedre beskyttet, end de er i dag. Og det, synes jeg, er væsentlig at få med.«

EUs finansministre forhandler i disse dage om indholdet i bankunionen, og ifølge statsministeren kan der gå en »rum tid«, før der ligger noget konkret på bordet.

Både Dansk Folkeparti og Enhedslisten mener, at en dansk tilslutning til bankunionen først skal gennem en folkeafstemning, da Danmark kan risikere af afgive suverænitet, men den diskussion ønsker Thorning ikke at gå ind i, før der ligger en konkret aftale på bordet.

»Vi vil gøre, som vi plejer. Når først det hele er på plads, så vil vi give en redegørelse over fordele og ulemper, og så vil det også blive underlagt en vurdering af, om der afgives suverænitet, så det kan vi ikke sige noget fornuftigt om endnu,« siger Helle Thorning-Schmidt.