Thomas Rørdam bliver ny chef for Højesteret

Jurist, der i mange år var forsvarer i stærkt omtalte straffesager, bliver præsident i landets øverste domstol.

Foto: Annett Bruhn. Arkivfoto. Jurist, der i mange år var forsvarer i stærkt omtalte straffesager, bliver præsident i landets øverste domstol.
Læs mere
Fold sammen

Thomas Rørdam bliver ny præsident for Højesteret. Han afløser Poul Søgaard på den prestigefyldte post til februar næste år.

Rørdam havde en lang karriere som advokat bag sig, da han i 2002 blev dommer ved landets øverste domstol.

I perioden som advokat var han især beskæftiget som forsvarer i straffesager. I mange opsigtsvækkende sager forsvarede han sigtede og tiltalte.

I den forbindelse deltog han ivrigt i den offentlige debat om retspolitiske emner.

Anonyme vidner, politiets brug af agenter og straffens længde udtalte han sig jævnligt om.

I fem år var Thomas Rørdam således formand for Landsforeningen af Beskikkede Advokater.

Den kommende præsident er kendt for at være en ivrig motionist.