Det er »et mareridt«.
Sådan lyder det fra Berlingskes erhvervskommentator, Thomas Bernt Henriksen, oven på nyheden om, at det amerikanske indenrigsministerium standser Ørsteds havvindmølleprojekt Revolution Wind ud for delstaten Rhode Island.
Et projekt, som vel at mærke står 80 procent færdigt, og som efter planen skulle tages i drift allerede næste år.
Ministeriets havenergiagentur (BOEM) har fredag udstedt en ordre om, at det danske energiselskab skal standse alle igangværende aktiviteter.
Årsagen er bekymringer, som er opstået under en gennemgang af havvindmølleprojekter i føderalt farvand.
I ordren hedder det, at Ørsted ikke må »genoptage aktiviteterne, før BOEM meddeler, at man har afsluttet den nødvendige gennemgang«.
Donald Trump sætter tommelskruerne på Ørsted, vurderer erhvervskommentatoren:
»Ordren om at stoppe alt arbejdet på projektet til over 25 milliarder kroner vokser direkte ud af Trump-regeringens ønske om at bremse og genere projekter inden for vind- og solenergi, selvom Ørsted har alle myndighedstilladelser på plads.«
Skaber stor usikkerhed og kolde investorfødder
Det er ikke nyt, at den amerikanske præsident ikke bryder sig om vindmøller.
Donald Trump har gentagne gange kritiseret dem for at være en upålidelig energikilde og for at være grimme.
I et dokument fra 1. august slog den amerikanske indenrigsminister, Doug Burgum, fast, at anvendelsen af føderale arealer til sol og vind er ineffektiv, bemærker Thomas Bernt Henriksen.
»Ordene handler også om en kamp mod det, den amerikanske regering beskriver som et opgør med forvridende subsidier til upålidelige energikilder under udenlandsk kontrol. Det handler også om en forlængelse af Trumps handelspolitik inden for energiområdet,« siger han.
I april satte den amerikanske regering en stopper for det norske selskab Equinors havvindmølleprojekt Empire Wind ud for New Yorks kyst.
Standsningen blev dog omstødt af domstolene, og i maj fik Equinor lov til at arbejde videre på projektet, som forventes færdigt i 2027.
Men ordren fik investorerne i vind til at få kolde fødder, siger erhvervskommentatoren.
»Og så stod Ørsted med et problem med at finansiere sit andet store vindprojekt ud for New York.«
Føderal chikane er »ikke det værste«
Ørsted annoncerede tidligere på måneden en aktieudvidelse på 60 milliarder kroner, hvilket er uden fortilfælde for et dansk selskab.
Pengene var nødvendige for at sikre »et robust fundament« for fremtiden, lød det.
Meldingen fik Ørsted-aktien til at falde med 30 procent på en enkelt dag.
Aktionærerne havde forventet, at de fremtidige investeringer skulle finansieres ved at frasælge ejerandele i havvindparken Sunrise Wind, der er ved at blive opført ud for New York.
Men 11. august måtte Ørsteds bestyrelse konkludere, at der simpelthen ikke er en køber i markedet, som ville betale prisen.
Finansminister Nicolai Wammen (S) gav hurtigt tilsagn om, at den danske stat – som ejer 50,1 procent af selskabet – ville skyde 30 milliarder i selskabet for at bevare sin ejerandel af Ørsted.
»Føderal chikane vil ikke gøre det lettere for Ørsted at drive sin amerikanske forretning, men det er næsten ikke det værste,« siger Thomas Bernt Henriksen.
»Helt logisk vil ikke bare investorerne, men også danske vælgere spørge, hvorfor danske skatteydere skal finansiere vindprojektet ud for New York, når den amerikanske regering ikke ønsker det, eller hvorfor et statsejet dansk selskab driver amerikansk energiinfrastruktur.«
Mere bananrepublik end retsstat
Ørsted vil rette sig efter de amerikanske myndigheders ordre, lyder det i en pressemeddelelse natten til lørdag.
Samtidig vil selskabet forsøge at gå i dialog med de relevante tilladelsesmyndigheder for at opnå en nødvendig afklaring, så Revolution Wind kan tages i drift i anden halvdel af 2026.
Ørsted vurderer samtidig de potentielle økonomiske konsekvenser af den seneste udvikling – og overvejer en række scenarier, herunder mulige retsskridt, skriver selskabet ifølge Ritzau.
Mon ikke Ørsted i lighed med Equinor på sigt vil få lov at genoptage arbejdet, vurderer Thomas Bernt Henriksen.
»Det ændrer ikke ved, at USA har åbenbaret sig som et marked, hvor man ikke kan regne med, at indgåede aftaler, skatteregler, myndighedsgodkendte kontrakter og tilladelser er til at stole på,« siger han.
»I handels- og energipolitikken opfører USA sig mere som en bananrepublik end som en retsstat.«
