Statsminister Mette Frederiksen (S) storfrier til erhvervslivet i jagten på regeringens ambitiøse mål om at reducere udledningen af klimagasser med 70 pct. frem mod 2030. På Dansk Industris topmøde tirsdag løftede regeringen dermed – omsider, vil nogen sige – lidt af sløret for centrale elementer i sin konkrete klimastrategi.
I en tale, som udløste klapsalver fra toppen af dansk erhvervsliv i DRs koncerthus, ruller Mette Frederiksen den røde – nogen vil sige den grønne – løber ud til erhvervslivet, og varsler et bindende partnerskab om klima eller en »klimakontrakt« med landets virksomheder.