Tesla oplever aktiefald i kølvandet på billigere model

Foto: Jason Reed. Teslas aktier er faldet med næsten 5 pct. REUTERS/Jason Reed/File Photo
Læs mere
Fold sammen

Teslas aktier faldt med næsten 5 pct. onsdag, efter flere analytikere sætter spørgsmålstegn ved, om efterspørgslen efter bilproducentens to elektriske biler vil falde, når virksomheden starter produktionen af en billigere model af sedan.

Det skriver The Wall Street Journal.

Bilproducenten erklærede i mandags, at salget af dens Model S og Model X sportsvogne var lavere end forventet, på grund af et leveringsproblem på dets batterisæt. Dette skaber nye bekymringer fra flere sider, om firmaet kan leve op til de ambitiøse produktionsmål for den nye Model 3 Sedan.

Toni Sacconaghi, der er analytiker for Sanford C. Bernstein, mener, at Teslas salgsrapport rejser flere spørgsmål end svar.

»Hvis produktionen var så dårlig i april og maj for virksomhedens 100 kWh batteri, hvorfor diskuterede Teslas topchefer ikke problemet på firmaets Q1 telefonkonference 3. maj?,« skriver Toni Sacconaghi til sine kunder ifølge The Wall Street Journal.

De nedslåede kommentarer fra flere analytikere kommer, efter at bilproducenten Volvo har annonceret, at den fra 2019 kun vil bruge elektriske motorer i bilproducentens køretøjer, og derved bliver den første traditionelle bilforhandler der kan udfordre Tesla.

/ritzau/FINANS