Tesla når akkurat leverancemål for fjerde kvartal

Foto: Simon Læssøe. Tesla har leveret 17.400 biler i fjerde kvartal.
Læs mere
Fold sammen

Tesla har leveret 17.400 biler i fjerde kvartal.

Det fremgår af en meddelelse, som Tesla udsendte søndag, og elbilproducenten ser dermed ud til at ramme den lave ende af selskabets mål om at levere mindst 50.000 køretøjer i indeværende år.

Det skriver Bloomberg News.

De 17.400 leverede biler i årets sidste tre måneder er en stor fremgang fra det foregående kvartals total på 11.603. Men fremgangen var ventet, idet Tesla havde forudset en leverance på mellem 17.000 og 19.000 i kvartalet, efter at elbilproducenten lancerede en ny SUV-model.

I en meddelelse til selskabets aktionærer februar estimerede Tesla en leverance for hele året på 55.000 køretøjer. Men i november reviderede selskabet estimatet til mellem 50.000 og 52.000. Teslas prognose ændrede sig i løbet af året i takt med, at selskabet kæmpede med at producere mere end én model og udfordringer med produktionen.

Tesla-aktien blev nytårsaftensdag handlet til 240 dollar.