Tesla gør klar til ny »billigudgave« fra kæmpefabrikken i Berlin: Skal koste under 200.000 kroner

Topchef Elon Musk var i fredags på besøg på den et år gamle fabrik for at fortælle de ansatte om den nye model, der skal koste omkring 175.000 kroner.

I marts 2022 åbnede Teslas kæmpefabrik i Grünheide uden for Berlin. Nu skal produktionskapaciteten fordobles, så der årligt kan rulle en million elbiler ud herfra. Hannibal Hanschke/EPA/Ritzau Scanpix

Den stadig hårdere konkurrence på elbilmarkedet i Europa får nu den amerikanske gigant Tesla til at gøre klar til at producere en ny model, der skal koste omkring 175.000 kroner, på sin kæmpefabrik uden for Berlin.

Kilder siger til nyhedsbureauet Reuters, at den længe ventede udvikling for alvor skal sætte et Tesla-aftryk på det eksploderende salg af elbiler.