Terrorloven rammer din telefonregning

Den store overvågning af telefoni og internet er så dyr, at regningen havner hos forbrugerne, siger telebranchen. 15.000 oplysninger om året om hver eneste dansker skal gemmes.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hver gang vi løfter røret, sender en besked eller går på nettet, bliver oplysningerne gemt. Det er konsekvensen af den antiterrorpakke, som for størstedelens vedkommende trådte i kraft 15. september, mens resten indfases 1. januar:

Anslået 15.000 oplysninger om hver eneste dansker lagres, så Politiets Efterretningstjeneste (PET) med en times varsel - og en dommerkendelse i hænderne - kan kræve dem udleveret.

Og regningen – den ender hos forbrugerne, skriver Nyhedsavisen. Alene udgifterne til det nødvendige udstyr løber op i 200 millioner kroner for teleudbyderne.

»Men oven i det skal det jo drives, og det, regner vi med, vil koste selskaberne 50 millioner kroner om året. Og hvis ikke aktierne skal falde, skal det jo hentes ind på blandt andet øgede telepriser,« siger brancheforeningen Telekomindustriens direktør Ib Tolstrup til avisen.

Hos internetudbyderen Cybercity bekræfter den ansvarlige for overholdelse af myndighedernes forskrifter Nicholai Kramer Pfeiffer, at antiterrorlovgivningen er en bekostelig affære:

»For vores virksomhed er det et tocifret millionbeløb, og på den ene eller anden måde er det jo noget, forbrugerne kommer til at hjælpe med at betale,« siger han til Nyhedsavisen.

Samtidigt er lovpakken blevet kritiseret for at være fuld af huller. For eksempel er samtlige biblioteker, skoler, universiteter og andelsboligforeninger med færre end 100 beboelser undtaget logningen.

Til gengæld skal også hoteller, restauranter og sågar campingpladser, der tilbyder Internetadgang via netcafé-PCer eller trådløse net, gemme oplysningerne i et år. Desuden kan man bruge forskellige - helt lovlige - metoder til at camouflere eller helt skjule sin brug af nettet. Omvendt har menneskeretsgrupper kritiseret den omfattende overvågning af befolkningen.

Fagfolk har anslået, at det koster omkring 100.000 kroner pr. involveret virksomhed at leve op til lovens krav.