Telia: Spiseligt forslag om pirater

Forslaget om at sende netpiraterne breve kan sagtens få sin gang på jorden - men der er et stykke igen. Sådan lyder meldingen fra teleselskaberne i Danmark.

Telebranchen tager overvejende positivt imod det nye forslag om at sende de røde, danske postbude i front i kampen mod netpiraterne. Foto: Colourbox Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er ikke perfekt endnu, men det kan det givetvis blive.

Sådan er holdningen hos juridisk chef hos Telia, Jens Ottosen-Støtt, der ellers har været en af de allerstørste modstandere mod de facto at blande teleselskaberne ind i kampen mellem pladelselskaber og pirater - en kamp, der indtil videre har medført, at teleselskaber over en bred kam er blevet tvunget til at lukke for sites som AllofMP3.com og The Pirate Bay.

Massivt kritik

Telebranchen, hvis organisation han samtidig er formand for, har fra begyndelsen været massivt kritiske mod ideen om at tvinge telebranchen til at blokere eller på anden måde involvere branchen i kampen mod pirateriet. Men på fredag vil kulturminister Carina Christensen (K) ifølge Berlingske Business' oplysninger præsentere konklusionerne af en møderække mellem forskellige interessenter i konflikten - en rapport, hvor kulturministeren angiveligt åbner op for et piratnævn, der skal sende netpiraterne breve, hvis de bruger deres internetforbindelse til noget ulovligt.

Ideen om et sådan nævn er ikke ny - men diskussionen om breve har stået på, altimens man andre steder i Europa har diskuteret den langt mere radikale franske model, hvor folk, der henter ulovligt materiale fra nettet, får tvangslukket deres internetforbindelse efter tre advarsler. En sådan løsning har dog aldrig været på tale i Danmark. I stedet ser det nu ud til, at parterne - med teleselskaberne på den ene side og Antipiratgruppen på den anden - har begravet stridsøkserne og i stedet er begyndt at diskutere den brevmodel, som også indgår i kulturministeriets rapport.

»Det begynder at ligne en skitse til noget, som vi kan blive enige om. Og modellen med breve kan godt være spiselig - i hvert for for os. Men det er bestemt ikke en model, der er køreklar endnu. Der er mange ting, der skal afklares først,« siger Telia-chef Jens Ottosen-Støtt.

En række udestående spørgsmål

Medieordførere fra Socialdemokraterne og Venstre, Mogens Jensen og Ellen Thrane Nørby, har på forhånd valgt at bakke op om modellen med at sende piraterne breve frem for at sende politiet ud med det samme. I en kronik, som de to har skrevet til Berlingske Tidende, bakker de utvetydigt op om modellen med at advare først. Begge ordførere udtrykte tidligere tirsdag begejstring over, at det var lykkedes at finde frem til en model, som branchen og rettighedshaverne selv var nogenlunde enige om, og at det dermed ikke er nødvendigt at lovgive ret meget på området.

Dog er der en række spørgsmål, der skal afklares først. Der er nemlig tale om en aktion, der alene vedrører fildelere og altså ikke umiddelbart folk, der henter materiale uden om fildelingsprogrammerne. Samtidig er det altovervejende dem, der vælger at dele materiale, man vil gå efter - snarere end dem, der blot nøjes med at hente. Men oplysningerne om, hvilke mennesker der gemmer sig bag hvilke IP-adresser, kan ikke uden videre overdrages til andre. Dermed er er der en række persondatabeskyttelsesregler, der skal afklares, før et nævn kan sættes i søen.

Ideen bag brevmodellen er at gå efter den præventive effekt, der ligger i at sende breve til folk, som henter film, musik og software på nettet. Der ligger i første omgang ikke nogle sanktionsmuligheder i forslaget - blot en venlig henstilling om at stoppe med at dele ulovlige filer og så selvfølgelig den slet skjulte oplysning om, at man er blevet opdaget.