Telia sælger ud i Norge

Børsnoteret internetudbyder solgt til konkurrenten med tab.

Internetudbyderen Nextgentel er endnu i tydeligt Telia-design. Det slutter nu. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nordens største telekoncern, svensk-finske Telia, sælger sin norske internetudbyder.

Datterselskabet Nextgentel, som sælger bredbånd, TV og telefoni, overtages af konkurrenten Telio, som også arbejder i Danmark, Schweiz og Holland men er noteret på Oslo Børs. Telio betaler 601 millioner norske kroner (606 millioner danske kroner) for Nextgentel, som har 250 medarbejdere.

Telia tager derimod et tab på 1,6 milliarder kroner i fjerde kvartal på den konto.

Telia, som den svenske stat ejer over 37 procent af, har i en tid overvejet fremtiden for Nextgentel og har besluttet sig for at satse på mobilselskaberne Netcom og Chess i Norge.

Telia købte Nextgentel i 2006 og gjorde det til et datterselskab. Årets første ni måneder viser en omsætning på 693 millioner norske kroner og et driftsresultat på 118 millioner kroner.