Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det bliver TDCs tekniske direktør Carsten Bryder, som fra 1. juni skal stå i spidsen for sine to nærmeste konkurrenter, Telias og Telenors fælles mobilnet i Danmark.
Den 49-årige Carsten Bryder er tirsdag blev ansat på den nye post i TT-netværket, som selskabet bag det fælles net hedder. Telia og Telenor lagde i 2014 deres mobilnet i Danmark sammen for på den måde at kunne dele regningen. En senere planlagt fusion af de to selskaber gik derimod i vasken med udsigten til, at EU ville sige nej af frygt for konkurrencen i Danmark.
Carsten Bryder bliver ansvarlig for at drive, udvikle og fremtidssikre, hvad Telia og Telenor kalder »Danmarks største og mest benyttede mobilnetværk«, hvor TDC reklamerer med at have »Danmarks bedste mobilnet«.
Den nye netværksdirektør har været i telebranchen i næsten 20 år. Han er uddannet på Handelshøjskolen i Aarhus i 1992 og kom efter seks år hos Spar Nord til det daværende Sonofon (senere Telenor) i 1998. Her var han indtil 2004, hvor han blev ansat hos TDC. Han stoppede hos TDC ved udgangen af december 2016, hvor Kim Søgård overtog hvervet som teknisk direktør.
Telia og Telenor ejer hver halvdelen af TT-netværket, som betjener over 3,5 millioner mobilbrugere. Nettet består af over 4.000 antenner og master og er Danmarks største mobilnet.
Carsten Bryder erstatter Johnny Ekstrøm som administrerende direktør.