Teletopchefen lægger røret på

Den danske telebranche, der omsætter for over 40 milliarder kroner, får i overmorgen ny topchef, når Ib M. Tolstrup går af efter at have siddet i spidsen i én af de vigtigste dele af telefoniens danmarkshistorie, siden telemarkedet blev liberaliseret for 14 år siden.

Siden han voksede op på Djursland og legede med radioer sammen med brugsuddelerens søn, har Ib M. Tolstrup interesseret sig for teknologiernes muligheder. Men nu trækker han sig fra posten som chef for Telekommunikationsindustrien i Danmark efter 14 spændende år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Bøje Nielsen
Han har passet telefonen i teletoppen, siden den danske telebranche blev sluppet fri i 1996, og han er nok den dansker, der har været oftest i DRs Kontant.

Men i morgen går Ib M. Tolstrup hjem fra de nye lokaler på Nørre Voldgade 48, hvor Telekommunikationsindustrien i Danmark (TI) lige er flyttet til efter at have afleveret nøglerne til den danske telesektor, der beskæftiger 17.700 medarbejdere og omsætter for 41 milliarder kroner om året. For hver eneste dansker – fra meget spæd til meget gammel – har i gennemsnit 1,5 mobiltelefon, som de er helt og aldeles afhængige af i dagligdagen.

Daværende forskningsminister Frank Jensen (S) tog telebranchen på sengen, da han efter et ministermøde i Bruxelles i 1995 meddelte, at nu skulle den
liberaliseres. Det skete fra juli 1996, hvor et mylder af også franske og svenske selskaber – Mobilix/Orange og Telia – kom til Danmark.

Ib M. Tolstrup (»M« for Moesmand) var da sekretariatsleder i Dansk Industri under Hans Skov Christensen.

Læs også: Telebranche anklages for prissnyd

»Han kom og spurgte, om det var noget for mig at være stjernepunkt i en ny brancheorganisation, og jeg sagde uden tøven ja,« fortæller Ib M. Tolstrup, der er civilingeniør med speciale i tele og desuden har en Ph.D.-grad.

I efteråret 1996 opstod Telekommunikationsindustrien i Danmark med fem medlemmer mod 28 i dag: TDC, TDC Mobil, Sonofon (i dag Telenor), GN Store Nord og Stofa. Aftalen var, at der skulle være konsensus, og siden har alle haft vetoret.

»Den har været brugt – og brugt tit. Noget har derfor måttet blive liggende i grøften, men vi har fået gjort rigtigt meget,« siger Ib M. Tolstrup tilfreds og fremhæver, at telebranchen altid har argumenteret for at styre mest muligt selv, men at politikerne ellers med hjemmel i lovgivningen kan gribe ind.

Kontant afregning

Siden begyndelsen har Telekommunikationsindustrien fungeret med blot to ansatte: Ib M. Tolstrup og chefsekretær Susanne Poulsen, der på nær et halvt år har været med i lige så lang tid. Det har fungeret, fordi teleselskaberne stiller med erfarne folk, når der skal arbejdes, afgives høringssvar, forhandles indbyrdes m.m.
»Det værste, der kan ske i en brancheforening, er, at man slås indbyrdes for medlemmernes penge. Fra starten har vi været praktisk anlagt og har senere bredt os til det politiske. TIs styrke er, at vi ved noget om branchen og betyder noget for bundlinjen,« siger den afgående direktør.

Han er nok den dansker, der har været mest i DRs forbrugerprogram, Kontant: Seks gange på halvandet år, dog kun halvdelen ved personligt fremmøde. Han tager øretæverne, når et medlem har brugt aftalen om god skik på teleområdet, aftalt med den forbrugerombudsmand, som de seneste måneder har uddelt klækkelige bøder for det modsatte.

Læs også: Telebranchen i opgør med politisk spændetrøje

»Konkurrencen er hård, og reklamefolk går til grænsen. Men vi er helt på det rene med, at reglerne skal efterleves. Vi mener det alvorligt. Telebranchen har et blakket ry på linje med brugtvognsforhandlere. Det er uforståeligt for mig, for der gøres kolossale bestræbelser, men med den teknologiske udvikling, vi er i, er der risiko for, at folk f.eks. bruger mere, end godt er. Vi er jo heller ikke interesseret i, at det sker. Derfor gør vi nu en voldsom indsats for at ændre på branchens image og sikre, at tele får sin plads på den erhvervspolitiske dagsorden. Alle moderne erhverv afhænger jo af IT og tele, som skal levere produktivitetsforbedringerne,« siger Ib M. Tolstrup.

Han kalder det dog »kolossalt spændende« at være med i Kontant og blev sågar bedt om at medvirke til at finde den nye studievært – inden han 14 dage senere igen måtte på skærmen og give svar på tiltale.

Have og harmonika

Men det slutter nu.

»Det bliver patetisk, hvis man bliver ved. Jeg vil da nok følge med i aviserne og sende tanker til min efterfølger, men andre må følge med på professionelt niveau,« fastslår han.

Nu skal der anlægges en krydsning mellem en japansk og en engelsk have hjemme i Bagsværd efter inspiration fra påskerejsen til Japan og sommerferien i Storbritannien.

»Så må vi se, om det bliver en bastard eller en race. Men hvis det bliver en bastard, kan den jo laves om,« siger haveentusiasten med et smil.

Læs også: Staten malker telebranchen

Derudover skal der bruges mere tid i Bagsværd Roklub, skrives historier til børn og børnebørn (nummer to er på vej), laves mad (Ib Tolstrup har gået på italiensk og fransk køkkenskole og mestrer alt fra syltede andelår til fasan på normannisk manér), og der skal rejses mere.

»Og så vil jeg forsøge at lære at spille harmonika! Målet er at kunne klare nogle svenske sømandsviser,« lyder det beslutsomt.

I det hele taget glæder han sig til være mere udendørs.

»Og, ja, jeg vil nu også enten slukke telefonen eller glemme den indenfor, når jeg går i haven.«