Selvom staten i mere end fem år årligt har givet omkring 100 millioner kroner i støtte til, at husstande og virksomheder i områder med nødtørftige internetforbindelser kunne få noget bedre og hurtigere, er der aldrig blevet udbetalt en krone til at få sat ekstra mobilmaster op i de hårdest ramte områder.
»Der er aldrig givet en øre til mobile løsninger fra bredbåndspuljen. Jeg tror, at folk er ret ligeglade med teknologien – bare de får en forbindelse, som de vil have,« siger Morten Christiansen, der er administrerende direktør for 3, Danmarks tredjestørste teleselskab.