Teletopchef: De lammer os

Staten vil tage mobilfrekvenser fra de store teleselskaber og sælge dem selv. Det skævvrider konkurrencen, siger stærkt bekymret Telia-direktør.

Det kan koste Telia op mod 50 millioner kroner, vurderer administrerende direktør Jesper Brøckner. Foto: Telia Fold sammen
Læs mere
»Det er et sammenskudsgilde, hvor vi kommer med flaskerne og overhovedet ikke får nogen kompensation. Man er fuldkommen ved at skævvride konkurrencen og lamme hele den danske telebranches udviklingsmuligheder og investeringslyst. Det er ikke gennemtænkt!«

Telias administrerende direktør i Danmark, Jesper Brøckner, som også er medlem af regeringens højhastighedskomité, videnskabsminister Helge Sanders IKT-råd og formand for Dansk Industris brancheforening ITEK, er en stærkt bekymret mand.

»Dette kan godt koste os op mod 50 millioner kroner, og man spænder ben for, at Danmark hurtigt kan blive et højhastighedssamfund med god konkurrence på priser og produkter,« siger han.

Aflevér ved kasse 1

Bekymringen skyldes, at Telia - som TDC og Telenor - har fået besked på at aflevere en række af de mobilfrekvenser, som Telia overtog, da man købte det daværende Orange for 4,3 milliarder kroner. Dem vil øverste myndighed på teleområdet, IT- og Telestyrelsen, sætte på auktion i slutningen af 2010, og hverken TDC, Telenor eller Telia må byde på dem. Dermed kan »3« som det eneste tilbageværende teleselskab med eget net købe dem billigt til næste år og samtidig få dem frem til 2032, hvor TDC, Telia og Telenors egne licenser udløber allerede i 2017.

Frekvenserne på de såkaldte 900 og 1800 MHz-bånd bruges i dag til »gammeldags« mobiltelefoni, men da der er ved at være trafikpropper på de nye 3G-net, vil EU tillade, at man bruger de landsdækkende, oprindelige mobilnet til 3G-telefoni, så man hurtigt kan nå ud i også tyndtbefolkede områder.

Fremmer ikke investeringer

»Nu skal vi bare aflevere og får påført straksafskrivninger og en masse omkostninger. Hele provenuet tilfalder staten, ikke os. Samtidig er det meget konkurrenceforvridende for TDC, Telenor og Telia, at vi har en kortere periode til at forrente vore investeringer. Det er meget svært at få vore ejere, som har 21 lande, hvor de kan investere, til at forstå. Og det kan føre til, at de tre store kan være tilbageholdende med at investere ret meget i noget, der fremmer et højhastighedssamfund, når vi ved, at vi i 2017 skal ud i en ny auktion,« siger Jesper Brøckner.

Oveni kommer så forskelsbehandlingen, hvor »3« har fået lov til at tage højere priser af konkurrenterne, end de må tage af »3«, når kunderne ringer til de andre selskabers kunder.

Et malkeprodukt?

Endelig vil IT- og Telestyrelsen i 1. kvartal 2010 holde auktion over, hvad der er døbt fremtidens mobiltelefoni, 4G eller LTE, med meget højere datahastigheder end i dag. Men de må først benyttes i slutningen af 2011.

»Sig mig: Er vi bare et malkeprodukt for staten? Og hvorfor opretholder man kravet om, at 1800 MHz-båndet skal dække 60 procent og 900 MHz-båndet 90 procent af landet, så man lige så godt kunne gøre det neutralt ved at have basestationer (master m.m., red.), som kan det hele. Det er at fastholde branchen i et jerngreb på gamle teknologier i stedet for at fremme investeringslysten og -klimaet, så danskerne hurtigere kan få højhastighed,« siger Telia-direktøren.

Han mener, at en stor del af problemerne skyldes, at Konkurrencestyrelsen og IT- og Telestyrelsen ikke taler ordentligt sammen.

»Man beder jo heller ikke Arriva om at lægge skinnerne og så først senere giver dem besked på, om de overhovedet får togdriften i Jylland,« siger Jesper Brøckner.

Han vil i morgen, fredag, forelægge sine synspunkter for IT- og Telestyrelsen, der sorterer under videnskabsministeren.