Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Teleselskaberne har i al ubemærkethed gjort klar til at stoppe for danskernes brug af Skype og Apples gratis SMS-tjeneste - medmindre man betaler ekstra for at få lov til at bruge dem.
TDC, Telia og Telenor forbeholder sig nu i standardbetingelserne at kunne spærre for, at mobildataforbindelsen fra en telefon, en tavle-PC eller en bærbar PC kan bruges til at tale og skrive sammen på. Dermed forsvinder de taleminutter, som vi ellers betaler for.
Klar til indgreb
Socialdemokraternes IT-ordfører, Trine Bramsen, er rystet og er klar til indgreb for at sikre, at man frit kan bruge sin forbindelse, som man har lyst, og som man har betalt for - den såkaldte netneutralitet, hvor alle tjenester er født lige.
»Det er chokerende at se. Når man skriver det ind i kontrakterne, må det betyde, at selskaberne har til hensigt at opkræve ekstrabetaling. Det har vi hjemmel i lovgivningen til at gøre noget ved, og vi må kigge på, om vi kan fastsætte regler for at sikre brugernes netneutralitet gennem en strengere lovgivning, og det er vi villige til. Der må ikke tages yderligere gebyrer for f.eks. at bruge Skype,« siger Trine Bramsen.
Hun vil derfor bede erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF), som er øverst ansvarlige for det danske telemarked, om hurtigst muligt at indkalde partierne i det brede teleforlig.
»Vi kan lige så godt få lavet en fuldstændig gennemsigtig lovgivning, så hverken forbrugerne eller teleselskaberne er i tvivl om, hvad vi mener,« siger hun.
Forbrugerrådet er også stærkt kritisk.
»Teleselskaberne lægger op til et brud på netneutraliteten ved at begrænse adgangen til det frie internet og lægge innovationstold på forbrugerne. De kan kun bruge disse tjenester, hvis de »lige« betaler en særlig afgift. Det bremser væksten, når teleselskaberne forsøger at fastholde os som forbrugere i gammeldags produkter, som ikke kan det samme som de nye, og som også er dyrere. De taber taletrafik på mobilnettet og forsøger i stedet at holde udviklingen tilbage ved at holde forbrugerne i en spændetrøje,« siger Martin Salamon, økonom i Forbrugerrådet.
»Ingen føres bag lyset«
Hos Telia er 80 procent af al trafik i mobilnettene nu data, men 80 procent af indtægterne kommer fra tale.
»Vi er nødt til at have prisplanerne til at hænge sammen. Ellers kan vi ikke blive ved med at kaste milliarder i udbygning af mobilnettene. Vi ændrede vore betingelser i foråret 2011, ligesom de andre selskaber, men der er ikke tale om, at der er noget på vej. Vi holder fast i, at Telia ikke bliver den første, der gør dette, og hvis det sker, vil det naturligvis ske på en ordentlig måde. Ingen føres bag lyset,« siger kommunikationsdirektør i Telia Danmark Mette Honoré.
Hun slår fast, at ingen går specielt efter Skype, hvorfor det ikke er et brud på netneutraliteten.
»I stedet vil vi skulle skrue pakkerne sammen, så man frit kan vælge, hvilken datapakke der passer én bedst,« siger hun.
Martin Salamon fra Forbrugerrådet kalder differentierede produkter for »en rigtig god idé«.
»Men det handler dette ikke om. Her er man ved at underminere det åbne internet, hvor nye produkter kæmper om forbrugernes gunst,« siger han.
Danmarks næststørste teleselskab, Telenor, afviser også, at spærringen bliver en realitet.
»Nej, det bliver ikke på nuværende tidspunkt. Det er blot en passus, vi har indført, uden at den er taget i brug, så vi kan forholde os til det, hvis muligheden opstår. Der er dog generelt kun en lille efterspørgsel på sådanne tredjepartstjenester. Det skyldes nok det meget lave prisniveau og så pakkeabonnementerne, hvor man køber data, minutter og SMSer til en meget attraktiv pris. Det giver begrænset incitament til at bruge andre løsninger. Men hvis al trafik bliver data uden den traditionelle minuttaksering, vil det selvfølgelig ændre på pengestrømmen hos alle teleselskaber,« siger Telenors juridiske direktør, Nicholai Kramer Pfeiffer.