Teleselskaber betaler milliard for at kunne sikre mobildækning

En af de vigtigste brikker i de tre landsdækkende mobilnet i Danmark har været på auktion. De fire store teleselskaber har nu lagt en milliard kroner i statskassen og skal nu sørge for bedre dækning til næsten 2.200 særligt udpegede husstande.

De tre landsdækkende mobilnet bliver løbende udbygget for at forbedre dækningen, og i dag kan teleselskaberne koble de mange radiofrekvenser sammen for at opnå bedre dækning og højere datahastigheder. Arkivfoto: Telenor
Læs mere
Fold sammen

De fire store teleselskaber lægger tilsammen en milliard kroner i statskassen for fortsat at kunne levere 4G-telefoni til danskerne og samtidig forbedre dækningen på både tale og data i hele landet.

TDC har betalt 300 millioner, Telenor/Telia 425 millioner og »3« 300 millioner kroner for rettigheden til også fremover at kunne bruge radiofrekvensen 1.800 megahertz i deres landsdækkende mobilnet.

»1.800 megahertz er arbejdshesten i 4G-mobilnettene herhjemme. For TDC er den en vigtig brik i den samlede palette, for Telia og Telenor, der har fælles mobilnet, er det den vigtigste brik i deres 4G-dækning, mens »3« har manglet kapacitet til deres datasultne kunder,« siger teleanalytiker John Strand, direktør i Strand Consult, der rådgiver teleselskaber verden over.

Dækningen ville komme alligevel

Reelt har TDC købt samme mængde frekvensplads som i dag, Telia og Telenor har købt lidt mindre, fordi sammenlægningen af deres mobilnet i Danmark for tre år siden har krævet lidt mindre, mens »3« har købt mere, end selskabet har i dag.

Det var daværende erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF), der satte auktionen i gang, og som udpegede over 200 postnumre i Danmark, hvor mobildækningen - både på tale og data - var så dårlig, at staten valgte at stille krav om bedre dækning, hvis man skulle kunne købe licenserne, når de igen blev udbudt. For allerede i dag bruger teleselskaberne i vekslende omfang 1.800 megahertzbåndet.

Senest i december 2019 skal dækningen gøres bedre i de berørte områder, som tæller 2.185 husstande i 245 områder. Det er den udendørs dækning, som staten stiller krav til.

»Men det var den blevet alligevel, og teleselskaberne er ikke forpligtet til at bruge netop 1.800 megahertzfrekvensen til det. Selskabernes mobilnet består af forskellige frekvensbånd og forskellige teknologier med deres fordele og ulemper, men sammenlagt skal de danne det bedst mulige mobilnet. Men - modsat hvad energi-, klima- og forsyningsminister Lars Christian Lilleholt (V) melder ud - er der ikke tale om, at selskaberne her har vundet retten til at bruge frekvenserne. Den betalingsvillighed, som vi ser her, er retten til at fortsætte med at drive virksomhed. Selskaberne har selv valgt at byde, men det svarer til, at lægen monterer møntindkast på respiratoren til patienten på hospitalet. Selskaberne har intet andet valg end at købe frekvenserne, så staten kan få penge i kassen,« siger John Strand.

Pengene forsvinder i statskassen

Han mener, at hvis regeringen reelt var så interesseret i, at danskerne skulle have god mobildækning, havde den designet auktionen på en måde, så de penge, der skulle betales til staten, havde været minimale.

»Ministeren har nu lige snuppet en milliard kroner fra telebranchens investeringsbudget i et land, hvor staten samtidig er grådig, når den som en af de største udlejer arealer til at sætte mobilmaster op på. Og denne milliard kroner øremærkes vel at mærke til at blive brugt på teleområdet men går bare i skattekassen,« siger John Strand.

Frekvensauktioner som den danske foregår i de fleste lande, og også her bruges de som en ekstra skatteindtægt, mens man i USA faktisk køber selve frekvensen en gang for alle.

Teleselskaberne har købt licenserne fra 13. juni 2017. De gælder i 15 år. TDC har i en fondsbørsmeddelelse forklaret, at 20 procent af beløbet skal betales i år, mens man de næste otte år betaler ti procent om året.

Alle selskaberne melder ud, at de er tilfredse med, hvad de har købt.

Laes mere