Telepriskrig på elmarkedet

Nu skal det være lige så enkelt og gennemskueligt at skifte elselskab, som mobilkunderne i årevis har været vant til. Men det koster kassen: En regning på 6,3 milliarder kroner er på vej til energiselskaberne.

Gert Lassen deltager i et forsøgsprojekt, hvor der eksperimenteres med intelligent elnet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er en kæmpe regning på 6,3 milliarder kroner på vej til de danske elselskaber, som de næste fem år skal ud at købe ny teknologi for at stå klar til, at kunderne kan skifte elselskab lige så tit og nemt, som de skifter teleselskab, samtidig med at intelligente elmålere venter med at tænde for tumbleren, før strømmen er billig.

Det viser beregninger, som rådgivningsselskabet Capgemini har foretaget for Berlingske Business. Af de 6,3 milliarder kroner vil ny IT alene udgøre hele 3,1 milliarder kroner.

Siden 2003 har danskerne kunnet skifte elselskab, men hvor 20 procent af briterne og irerne skifter hvert år, er det kun seks procent i Danmark. Prisforskellen er for lille. Bruger man 10.000 kilowatttimer årligt, kan der spares omkring 1.000 kroner. Desuden får det selskab, der har forsyningspligten i området, automatisk kunden, hvis kunden ikke gør noget. I Sverige skal man vælge, ellers stiger priserne med op til 50 procent.

Lettere for kunderne

Hidtil har selve distributionen af energi været det vigtigste, og alle danske energiselskabers systemer er indrettet efter det. Nu skal rørføringer og salg skilles ad, ganske som i telebranchen, hvor kun TDC har et landsdækkende fastnet, som andre selskaber lejer sig ind på, når de vil stå for kundeforholdet, så kunden får én samlet regning, uanset hvor indviklet abonnementet bagved er skruet sammen. Den øvelse har Tyskland, Holland og Storbritannien gennemført. Nu kommer turen til Danmark, hvor omkring 110 netselskaber nu skal tilpasse deres systemer for at give øget konkurrence.

Allerede næste år, i 2012, skal alle forbrugsdata samles i en såkaldt »datahub« – en slags kæmpe, fælles database. Her skal forbrugerne selv kunne logge ind og følge med, og data skal bruges, når man ønsker at vælge en ny leverandør eller har forespørgsler til forbruget. Samtidig bliver det lettere for alternative leverandører at give et mere korrekt tilbud.

Fra 2015 skal det nordiske elmarked som helhed være liberaliseret, så danskere kan købe strøm af også f.eks. svenske selskaber. De nye handelsselskaber skal ud og slås på prisen eller – som det sker nu på mobilmarkedet – levere ekstra tjenester for de samme penge.

»Det er en stor opgave alene at få data ud af de nuværende systemer. Tidligere holdt selskaber på oplysningerne. Det bliver mere besværligt nu,« siger Thomas Due, chefkonsulent hos Capgemini, som senest har bistået ved en liberalisering af elmarkedet i Letland.

Og regningen på 6,3 milliarder kroner kan vokse yderligere, for Capgemini har ikke taget med, at nye spillere kan melde sig, når det bliver lettere at komme ind på markedet. Desuden er kun udgifter til at omlægge eksisterende systemer taget med – ikke hvor IT-systemer skrottes for at blive erstattet.

»Hvis regningen skal holdes nede, skal elselskaberne blive betydeligt bedre til at gå sammen og udvikle fælles løsninger på tværs af selskaberne, som det kendes i andre brancher. Sandsynligheden for dette er ikke overvældende, da energiselskaberne opfatter deres IT-systemer som unikke og konkurrenceskabende,« siger chefkonsulent Per Andersen fra Capgemini, som har bistået Thomas Due med beregningerne. Vælger man at satse på standardsystemer, kan regningen også bringes ned.

Smarte målere i sving

De syv største selskaber i Danmark – heriblandt DONG Energy, SEAS-NVE, NRGi og Tre-for – skal af med over 3,2 milliarder kroner over perioden. Resten af investeringerne er nogenlunde ligeligt fordelt mellem små og mellemstore energiselskaber.

»IT er forudsætningen for en differentieret kundebehandling. Det vil give en stor bølge af investeringer. Samtidig er mulighederne for forbrugerne eksploderet,« siger Per Andersen.

Her kommer smarte elmålere ind i billedet. De skal sikre, at man aftager strøm, når den er billig og rigelig. Fremover vil forbrugeren også blive belønnet med billigere priser, hvis han/hun slukker for aircondition eller gulvvarmen, når der er knaphed på strøm. Dermed undgår elselskaberne nemlig at skulle foretage dyre udbygninger af nettene for at klare pressede situationer.