Telenor vil udrydde fastnettelefonen

Forklædt mobiltelefon skal genere konkurrenten TDC og få danskerne til at sige fastnetabonnementet op.

Opsig fastnetabonnementet hos TDC, og køb en mobil hjemmetelefon i stedet, siger Telenor, som lover en besparelse på 1.000 kroner allerede efter et halvt år. Fold sammen
Læs mere
Fastnettelefonen skal udryddes - og erstattes af en forklædt mobiltelefon. Sådan lyder strategien for Danmarks næststørste teleselskab, Telenor, som nu vil forsøge at gnave sig ind i den faste indtjening hos konkurrenten TDC, som hver måned sikrer sig en solid indkomst fra de fortsat færre fastnettelefoner. »Der er stadig mange, som har en fastnettelefon. De bruger den som hjemmets telefon, den neutrale telefon, som man kan ringe til, og hvor den, der er hjemme, tager den. Nu sætter vi endnu mere fokus på at konvertere fastnetkunder til mobilkunder,« siger Telenors finansdirektør, Henrik Skov, til Business.dk. Hjemmetelefonen er våbenet Det hemmelige våben er blevet døbt »hjemmetelefon«. Det er et tilbud til alle fastnetkunder i Danmark, uanset om de er Telenor-kunder eller ej. I stedet for at betale et fastnetabonnement hos TDC, som ejer det landsdækkende fastnet, kan man nu købe en bord- eller familietelefon. Det er en trådløs bordtelefon med en base og en trådløs Huawei-telefon. Indeni sidder et SIM-kort, ganske som der gør i almindelige mobiltelefoner. Dermed vil familier fortsat have et hjemmenummer, som enhver kan ringe til, og som vil blive taget af den, der er hjemme, uden at man behøver at kende hver enkelts mobiltelefonnummer. Telenor siger i sit tilbud, at man sparer 1.000 kroner på seks måneder, samtidig med at man beholder sit hidtidige fastnetnummer, ligesom man - fordi hjemmetelefonen er en forklædt mobiltelefon - kan tage den med sig i sommerhuset eller på weekendferie i Danmark. Hos TDC faldt omsætningen på fastnettelefoni i 2001 med 14,7 procent i forhold til 2010, og kundetallet krøb for første gang under to millioner, nemlig 1.926.000 abonnenter med udgangen af 2011 mod 2.257.000 et år tidligere. .