Telemedicin kan spare over 800 mio. om året

Hvis de mange lokale forsøg med at bruge ny teknologi til at spare tid, penge og lægebesøg blev gjort landsdækkende nu, er der store penge at spare, viser analyse. Den danske tele- og medicinalbranche håber, at der snart sker noget afgørende.

Diabetikere kan selv måle deres blodsukker og skrive det ind på en computer i stedet for at skulle bruge tid og penge på at gå til lægen. Det kræver dog, at internetforbindelserne er i orden, så data kan sendes, og så der kan holdes videokonferencer, f.eks. over Skype, hvor lægen også kan se på sår og give vejledning. Arkivfoto: Morten Germund, Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Germund

Bedre brug af ny teknologi i sundhedssektoren - både på hospitalerne, blandt hjemmeplejen og hjemme hos patienterne selv - vil i Danmark kunne spare mellem 800 og 850 millioner kroner om året.

Det vil ske, hvis man udbreder de ni største såkaldt telemedicinske projekter, som lige nu afprøves i begrænsede dele af landet, til hele Danmark, fremgår det af en analyse, som analysefirmaet Incentive har foretaget for den danske tele- og internetbrancheorganisation Teleindustrien.

Diabetespatienter kan kontrolleres hjemmefra i stedet for at skulle bruge tid og penge på at skulle til lægen eller på sygehuset, sår kan vurderes over en videoforbindelse hjemmefra, gravide og KOL-patienter med nedsat lungefunktion kan ligesom tilfælde af mave-/tarminflammation og telepsykiatri mellem psykiatriske afdelinger og kommunale bosteder klares ved hjemmemonitorering.

Ønskes: ambitiøse, politiske målsætninger

Lige nu vil de ni største telemedicinske projekter i Danmark kunne spare sundhedssektoren for 90 millioner kroner årligt, hvor de i øjeblikket bruges. Men udbredt på landsplan vil potentialet være på op til 850 millioner kroner, vurderes det.

»De 800-850 millioner kroner om året er et potentiale - nogen skal naturligvis gøre noget for, at det kan ske. Men det er en værdi, som vi kan bygge oven på den digitale infrastruktur, som vi allerede har, og det er naturligvis derfor, at Teleindustrien har bestilt undersøgelsen. Danmark har alle forudsætninger for at være helt fremme i brugen og udviklingen af telemedicin,« siger Jakob Willer, direktør i Teleindustrien.

Han fremhæver, at danskerne er en IT-parat befolkning, at sundhedssektoren er velfungerende, og at der er et stort fokus på at finde mere effektive måder at bruge ressourcerne på.

»Gevinsterne og fordelene ved at sætte fokus på national implementering af telemedicin er store, både for borgerne og samfundet. Derfor har vi behov for ambitiøse, politiske målsætninger og pejlemærker, som sætter retning og fart i udviklingen og stimulerer investeringerne i den digitale infrastruktur, så de nye muligheder kan komme alle danskere til gavn,« siger Jakob Willer.

Udgifterne til sundhed stiger

Det danske sundhedsvæsen koster årligt omkring 103 milliarder kroner eller godt 18.500 kroner pr. dansker. På 12 år er de årlige udgifter ifølge rapporten steget med 30 milliarder kroner, og fordi vi lever længere, vil udgifterne til behandling blive større.

Telemedicin har der været talt om i mange år, og det er da også - sammen med teknologisk satsning i skolesystemet og digitalisering i det offentlige - en af de tre hjørnesten i den offentlige digitaliseringsstrategi. Endnu er det dog småt med andet end mindre forsøg rundt omkring i landet, og derfor lægges der også op til, at den nye offentlige firårskøreplan for digitalisering, som skal være færdig inden sommerferien, vil fokusere på at få gjort de bedst dokumenterede telemedicinske projekter gjort landsdækkende.

I oktober var der i Danmark registreret 385 telemedicinske projekter, som enten var i gang eller på tegnebrættet.

For at sætte skub i hele området holder Teleindustrien og den danske medicinalbranche i fællesskab fredag i samarbejde med Socialdemokraternes IT-ordfører Karin Gaardsted en stor konference om telemedicin på Christiansborg for at få belyst hele området og sætte fokus på de gode eksempler.