Telegram-stifter hævder at have været til hemmeligt møde om rumænsk valg – efterretningstjeneste aviser 

Den franske efterretningstjeneste afviser beskyldninger fra kommunikationstjenesten Telegrams ejer om, at dens topchef blandede sig i præsidentvalget i Rumænien.

Den russiskfødte Pavel Durov (bagest til højre), som er stifter og ejer af Telegram, blev i 2024 kortvarigt anholdt i Frankrig, fordi hans tjeneste bruges til ulovlige formål. Han har fået udrejseforbud og skal rapportere til politiet to gange om ugen, mens undersøgelserne står på. Her ankommer han i december 2024 til retten. Thomas Samson/AFP/Ritzau Scanpix

Chefen for den franske efterretningstjeneste i udlandet bad op til weekendens præsidentvalg i Rumænien kommunikationstjenesten Telegram om at spærre for konservative stemmer.

Det hævder Telegrams stifter og ejer, russiskfødte Pavel Durov, som bor i Frankrig, og han tilføjer, at han afviste kravet.