Telegigant vil score kassen på nettets pladsproblemer

Det amerikanske teleselskab AT&T melder nu klart ud og erklærer, at de vil have lov at score kassen på, at nettet løber tør for plads

Foto: LOIC VENANCE
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter lang tids stilhed om emnet, går nu ikke mange dage imellem at de store, amerikanske internet-virksomheder markerer sig aggressivt i debatten om netneutralitet - eller hvad man skal gøre, når nettet løber tør for plads.

Nu melder den store, amerikanske teleudbyder, AT&T sig i koret af modstandere af neutralitet. AT&T mener blandt andet, at det vil være skadeligt for dem, hvis ikke de får lov til at tage penge for at slippe for eksempel Googles tjenester gennem net-flaskehalsen. AT&T mener, ifølge selskabets egen blog og nyhedstjenesen CNET, at regler, der forbyder teleselskaberne at tjene penge på pladsproblemerne, vil være decideret skadelig for nettets udvikling.

Lang debat

AT&Ts indlæg i debatten er blot seneste kapitel i en efterhånden meget lang føljeton. Nettets neutralitet har været en emne, man har diskuteret i årevis - hidtil uden nogen løsning.

Sagen er, at net-brugerne i stigende omfang bruger nettet til stadigt tungere tjenester såsom video, fildeling eller tunge backup-tjenester. Behovet for at mase data gennem kablerne vokser dog langt hurtigere end nettet bliver udbygget, og derfor vil der inden for meget få år blive deciderede flaskehalse og kø på nettet.

Det har fået amerikanske teleudbydere til at erklære, at de nu vil tage penge for lade visse tjenester slippe udenom køen. Eksempelvis kan video-tjenesten Netflix få førsteret frem for tjenesten YouTube, således at Netflix-brugere oplever en uforstyrret strøm af video, altimens YouTube bliver fuldstændig ubrugelig. Pengene, siger telebranchen, kan så bruges til at udbygge båndbredden i internettet.

 

Nul iværksætteri

Modargumentet er, at teleselskaberne ikke ville kunne sælge internet hvis ikke der fandtes tjenester som netop YouTube, som brugerne efterspørger - og også, at der ikke vil opstå nye iværksættersuccesser som fx Skype, hvis man er nødt til at betale sig fra at undgå flashalsene.

Debatten har bølget frem og tilbage i flere år, og i øjeblikket pågår en høring i EU-regi, ligesom at emnet netneutralitet sagtens kan tænkes at blive berørt på den kommende Internet Governance Forum i Litauen om et par uger.

Læs også: Nej til indgreb mod lavere fart på nettet

Det danske internetsamfund har tidligere erklæret, der ikke var behov for regler på området - og IT- og Telestyrelsen har indtil videre anlagt en passiv strategi, men dog mindet om, at der hurtigt kan blive indført regler, hvis der pludselig skulle opstå fnidder.

Ingen danske regler

 

Hensynet er også til forbrugerne, da det kan være svært at gennemskue, hvilke aftaler en given internetudbyder har indgået med internettets indholdsleverandører. Er forbrugeren fx glad for at se Danmarks Radio på internettet, er det af ret stor væsentlighed, om det er TV2, der har købt førsteretten gennem flaskehalse hos internetudbyderen.

 

I USA har det amerikanske svar på IT- og Telestyrelsen, FCC, tidligere meldt ud, at man var tilhængere af et neutralt net, hvor ingen kunne tage penge for en plads i overhalingsbanen. Samme melding er kommet fra EU. Og for nylig havde Google og internetudbyderen Verizon lavet en fælles erklæring om, at de skam også var tilhængere af neutralitet - bare ikke på de mobile internetforbindelser, fx mobilt bredbånd, der ellers er den hurtigst voksende teknologi.

Facebook blev sur

 

Googles melding fik Facebook til at brokke sig og erklære, at hele internettet -også det mobile - skal være frit og ureguleret. Og nu melder AT&T så ud, at de allerede har læssevis af kunder, der køber et trafikprioriteret produkt.

Diskussionen er nemlig yderst nuanceret, og en tjeneste som almindeligt IP-TV, som mange danskere har, bliver også distribueret via nettet, og her gives TV-signalerne fortrinsret, så TV-seerne ikke får udfald.