Telefusion: TDC stiger mere end TeliaSonera og Telenor

Aktiemarkedet sender TDC op med mere end de to konkurrenter TeliaSonera og Telenor, efter at de har meddelt, at de gennemfører en fusion af de to selskabers danske aktiviteter.

Foto: Torkil Adsersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det virker til at være markedets dom. TDC-aktien stiger 5,7 pct. til 51,25 kr. Imens stiger Telenor 2,4 pct. til 153,8 norske kr., og Teliasonera stiger 1,9 pct. til 53,25 svenske kr.

Dermed kan man dog ikke dømme TDC-aktionærerne som vindere umiddelbart.

Der er himmelvid forskel på markedsværdierne i de to selskaber. De to konkurrenter er knap fem gange større end TDC målt på markedsværdi. TDC har en markedsværdi på 41 mia. danske kroner, mens de to konkurrenter har en markedsværdi på cirka 230 mia. i deres respektive valutaer.

TeliaSonera og Telenor står til synergier på 800 mio. kr. med fuld effekt fra 2019 efter fusionen.

Nordea ser mulighed for yderligere stigninger i TDC, efter at selskabet har fået en konkurrent færre i Danmark. Selv om TDC kan se frem til en ny og mere slagkraftig konkurrent med en markedsandel på omkring 40 pct., så bliver det formentlig også en mere rationel konkurrent, mener Nordea.

- Den positive effekt opvejer langt den negative effekt. Det er meget vigtigere, at der kommer færre konkurrenter, end at konkurrenten bliver langt større, siger chefrådgiver i Nordea Michael Borre.

TDC' to konkurrenter Teliasonera og Telenor har lagt deres danske enheder sammen og dannet et fællesejet joint venture, der vil have 3,5 mio. mobilkunder og en omsætning på 9 mia. kr.