Telefuser sætter gang i nyt stort puslespil

Telias og Telenors beslutning om at droppe fusionen i Danmark efterlader et helt afgørende spørgsmål: Hvordan tjener teleselskaber penge i Danmark? Telejournalist Thomas Breinstrup analyserer den opsigtsvækkende beslutning om at opgive nordens største telefusion.

Mobilkrigen fortsætter uændret - også resten af året, spår Telia, som netop har hentet 18.000 nye mobilkunder, ligesom »3« har hentet 21.000. Telenor og TDC aflægger først regnskab i de kommende uger. Foto: Telia Fold sammen
Læs mere

Det store puslespil kan nu igen findes frem, og alle kan igen forsøge at sætte de fire store brikker sammen på nye måder.

Telias og Telenors beslutning om at droppe fusionen i Danmark har ikke løst det helt afgørende spørgsmål: Hvordan tjener man penge i Danmark? Begge selskabers koncerner i Stockholm og Oslo lovede i december, at pengekassen nærmest ville stå åben for det nye fælles selskab, som opstod, fordi det er særdeles vanskeligt at tjene penge, når danskerne – som teleanalytiker John Strand tidligere har beskrevet det – betaler, hvad der svarer til en familiepizza og en stor cola for deres mobilabonnement hver måned.

De fire store puslespilsbrikker – i rækkefølge TDC, Telenor, Telia og »3« – er derfor dømt til at blive til tre på et tidspunkt, for selv TDC, som i årevis har tjent rigtigt gode penge, bliver mere og mere presset og præsterer kun at holde sig oppe gennem købet af Norges næststørste kabel-TV-selskab, Get – en investering til 12,5 milliarder lånte kroner.

Både Telia og Telenor siger, at de bliver i Danmark, som er en del af deres kerneområde som nordiske selskaber, og begge har da også lagt milliarder af kroner her. Telia har fremhævet, at der er overskud, mens Telenor – med europadirektør Kjell Morten Johnsens ord – »genererer en kontantstrøm, så vi kan deltage i markedet«. »3« er faktisk bedst kørende på indtjeningen og samtidig den, der de seneste par år har presset de andre hårdest. Det ved »3«, som offentligt har meldt sig interesseret i at købe op.

Indtil noget sker, slår det hårdt, at EU var på nippet til at sige nej til fusionen.

Teleselskaber har brug for at have faste rammer, fordi deres investeringer i mobile og faste net er meget store og derfor planlægges langt ud i fremtiden. Derfor er pludselige, politiske indgreb med tilhørende usikkerhed skadende for lysten til at bruge de nødvendige penge.

Men EU arbejder i to forskellige retninger, mener både branchefolk og analytikere. Superkommissær for det digitale område, Andrus Ansip, og kommissær for den digitale økonomi, Günther Oettinger, tager sig af telemarkedet og har gentagne gange sagt, at der er for mange selskaber i de enkelte lande til, at økonomien kan hænge sammen, så der kan skabes et stort, europæisk telemarked. Derfor skal antallet af store spillere i de fleste lande bringes ned fra fire til tre, hvilket er i fuld gang. På den anden side af bordet skal Margrethe Vestager som konkurrencekommissær sikre, at priserne ikke stiger, og at selskaberne tvinger hinanden til at holde sit i front med den nyeste teknologi. Hendes hold vil derfor sikre, at der fortsat er en fjerde spiller.

Uden klare pejlemærker bliver teleselskaberne rådvilde om deres investeringer. Det fik fredag teleaktierne i hele Europa til at dykke, for på Margrethe Vestagers bord ligger endnu to fusioner – en i Storbritannien, en anden i Italien. Begge steder er »3« i øvrigt involveret.

Telia-direktør: »Vi forstår ikke Vestager«