Teleformand fortsætter

|KORT NYT:| Telia fortsætter på formandsposten for den danske telebranche.

Lasse Andersen fra Telia fortsætter som formand for Teleindustrien i Danmark. Foto: Telia Fold sammen
Læs mere
Lasse Andersen, der er jurist hos Danmarks tredjestørste teleselskab, blev i juni 2013 valgt som formand for Teleindustrien i Danmark, den brancheorganisation, som samler den danske tele- og internetbranche. Onsdag blev han på generalforsamlingen genvalgt til posten.

Lasse Andersen er uddannet cand. jur. og har siden sit første studiejob som postomdeler beskæftiget sig med post- og teleområdet. Han har haft ledende poster i IT- og Telestyrelsen (i dag Erhvervsstyrelsen) og i mobilselskabet Orange, som Telia købte i juli 2004 for 2,4 milliarder kroner. I dag er han chef for Telias juridiske afdeling i Danmark.

Han var tidligere næstformand i Teleindustriens bestyrelse.

Direktør i Teleindustrien er Jakob Willer.

Danmark har 117 teleselskaber, og branchen omsætter årligt for omkring 40 milliarder kroner. Der er cirka 14.000 ansatte hos teleselskaberne.