Telefonoptagelser afslører Shell-chefers bekymring for lovbrud

Shells topchef, Ben van Beurden, udtrykker bekymring for kontroversiel olieaftale i Nigeria. Fold sammen
Læs mere
Foto: BENOIT TESSIER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Optagelser af en telefonsamtale mellem Shells topchef og økonomidirektør sidste år viser selskabets bekymring for, at en kontroversiel olieaftale i Nigeria brød amerikansk lovgivning. Olieaftalen undersøges allerede af myndighederne i Italien, Nigeria og Holland på baggrund af bestikkelsesanklager.

Det skriver The Wall Street Journal.

Olieaftalen, som de to chefer diskuterede over telefon, er fra 2011 mellem Shell, Nigerias regering og det italienske olieselskab Eni. Aftalen til en værdi af 1,3 mia. dollar vedrører olieudvinding i Atlanterhavet.

Selskabet anklages for at have været bevidst om, at en del af pengene blev brugt til bestikkelse. Shell melder ud, at selskabet samarbejder med myndighederne, men at der ikke er hold i anklagerne.

I telefonoptagelserne udtrykker Shells topchef, Ben van Beurden, bekymring for, at selskabet ikke havde offentliggjort nok information omkring aftalen til de amerikanske myndigheder.