Telebranche dybt bekymret over netcensur

De danske tele- og internet-udbydere kræver klare regler for, hvilke netsteder myndighederne kan kræve adgangen lukket for efter sagen med The Pirate Bay, som nu får et retsligt efterspil.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er dyb bekymring i den danske tele- og internet-branche over, at Tele2 for nylig blev tvunget til at spærre for adgangen til et netsted, som mistænkes for at henvise til blandt andet piratkopierede film.

Fogedretten tvang Tele2, som i dag ejes af Telenor-koncernen, til at spærre for adgangen til The Pirate Bay.

»Tele2 blev i efteråret bedt om at spærre for adgangen til en server i Rusland, MP3.com, hvorpå der lå ulovligt indhold. Men her tager man et langt længere skridt ved at lukke kundernes adgang til en søgemaskine. Hvis man kan lukke den adgang, bliver Google så det næste? Og hvad skal vi så bruge nettet til? Og hvad skal der blive af Danmark som IT-nation fremover?« spørger Ib M. Tolstrup, direktør i brancheforeningen Telekommunikationsindustrien i Danmark.

Branchen mødtes mandag formiddag for at drøfte situationen.

»Der er bred opbakning til at kræve en afklaring af reglerne. Det er helt uhensigtsmæssigt, at man fortolker EU-direktiver helt modsat, så det, der f.eks. er lovligt i Sverige, ikke er det i Danmark. Derfor overvejer branchen nu at stå klar med juridisk og økonomisk bistand for at få denne afklaring,« siger Ib M. Tolstrup.

Tele2 har fulgt dommerens krav om øjeblikkeligt at spærre for adgangen, men selskabet har nu meddelt modparten, filmbrancheorganisationen IFPI, at det skal anlægge en såkaldt justifikationssag for at få forbuddet opretholdt.