Tele- og internetselskaber presser på for at få sorte huller fjernet i 2025

Omkring 15.000 adresser i Danmark vil om tre år stadig ikke kunne få en ordentlig internetforbindelse trods den enorme udbygning af både fibernet og 5G-mobilnet. Det skal der lægges en plan for allerede nu, og staten bliver nødt til at spytte i kassen. Nu indledes kampen mellem lynhurtige fiberkabler og det nye 5G-mobilnet om at levere internetforbindelsen til danskerne.

Der graves fiberkabler ned overalt i Danmark for at sikre bedre og hurtigere internetforbindelser gennem kabler i jorden. Men disse får nu øget konkurrence fra det nye 5G-mobilnet, som er ved at komme på plads overalt i landet, og som mange steder kan levere lige så hurtige forbindelser og med langt bedre indendørs dækning, end tidligere mobilteknologier som 4G har kunnet. Thomas Breinstrup/Berlingske

Der vil fortsat være sorte huller på danmarkskortet i 2025, hvor politikerne ellers har lovet, at samtlige danskere skal have fået adgang til en hurtig internetforbindelse – derfor skal der allerede nu lægges en plan for, hvad man så gør. Og staten bliver nødt til at spytte i kassen for at få alle med.

Det var budskaberne til myndigheder og politikere, da tele- og internetudbyderne i Danmark tirsdag samledes til årsdag på Tele 2022-konferencen i København.