Tegn på fiasko for ny kommune-IT

En tiltrængt IT-indsats til hjælp for mishandlede børn modtages lunkent af landets kommuner. Det er en af mange indikationer på problemer for den nye organisation Kombit.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Pyt med mishandlede børn i Danmark. Kun en tredjedel af landets kommuner vil have et IT-system, der bidrager til en længe tiltrængt bedre indsats, som skaber overblik på tværs af kommuner. Netop de mest udsatte børn flyttes oftere end andre.

Indledningen med et »pyt« er den absolut groveste tolkning af det faktum, at kun 34 kommuner ud af de 98 har givet bindende tilsagn til deres fælles IT-organisation Kombit, der går i udbud med et sådant specialsystem. Tilslutningen fremgår af Kombits websted.

Systemet har særlig fokus på børn og unge, der udsættes for vold, incest og andre seksuelle krænkelser, og det har ikke skortet på overskrifter, der viser, at kommuner svigter. Ligeledes i indsatsen over for udsatte unge, der er kommet ud kriminalitet.

Den begrænsede interesse for et system, der giver sagsbehandlerne bedre hjælp, er svær at greje. Måske er der i virkeligheden noget galt med Kombit-konstellationen, måske er selskabets ejer, KL (Kommunernes Landsforening) bare uvillig til effektivt at presse medlemmerne, der jo betaler for organisationens 400 ansatte.

Det er ikke kun systemet for de udsatte børn, der ikke fænger, men jeg får skiftende svar på årsagen til kommunernes fodslæb afhængig af, hvem jeg taler med.

Men først lidt nærmere om historien bag Kombit, der på sin vis afløser KMD – det tidligere Kommunedata. I 1972 gik kommuner og amter samme om ét fælles IT-selskab, Kommunedata, der skulle udvikle fælles systemer og stå for den centrale drift. En fremsynet indsats, der gjorde de danske lokale myndigheder til frontløbere på IT-området.

Ministerium bag knock out

Amterne, der nu er blevet til regioner, er imidlertid skredet for længst, men de fik scoret kassen på salget af deres del af KMD til amerikanske CSC. Kommunerne solgte ud i år. Af de 1,2 milliarder kroner, der kom ind kontant ved salget af KMD til kapitalfonden EQT samt ATP, har kommunerne fået 600 millioner. Resten er skubbet ind i Kombit, der skal sikre til, at kommunerne ikke laver samme dumheder, som amterne har gjort. De valgte som bekendt at bruge milliarder til at udvikle hver sit elektroniske patientjournal-system.

Kommunernes Kombit får kun ansvar for udbudsforretninger, ikke drift og udvikling. Organisationen har imidlertid allerede måttet aflyse udvikling af et system, fordi interessen ikke var stor nok. For andre nye fælles systemer udskydes tilmeldingsfrister i håb om, at der kommer flere kommuner til.

I forvejen har kommunerne fået et vink med en vognstang fra statens side på grund af uhensigtsmæssigheder på IT-fronten. Fem store opgaver, der skal administreres efter helt ens objektive kriterier, heriblandt folkepension, barselspenge og boligstøtte, fjernes fra kommunerne. Finansministeriet overdrager opgaverne, der i dag løber op i 1.500 årsværk, til ATP, der også får ansvaret for IT-støtten.

Ifølge ministeriet bevirker flytningen væk fra kommunerne en besparelse på 300 millioner kr., men jeg erfarer, at ministeriet tidligere havde regnet sig frem til 500 millioner kr. Hvad der er sket i mellemtiden er der måske læsere, der kan forklare – skriv blot en kommentar på min blog på bizzen.blogs.business.dk.

Kommunerne kunne have høstet den årlige besparelse – om 300 millioner eller 500 – for længst, men undlod det. Til sidst gav Finansministeriet kommunerne en tidsfrist, men heller ikke det var nok til, at de kommunale kongedømmer fandt frem til en fælles løsning frem for hver sin med hver sine sagsbehandlere, og så kom ministeriet med sin knockout. Efter sigende er de kommunale topchefer og politikere stadig rystede.

Flere dybe tallerkner

Tilbage til systemet for de udsatte børn og unge (DUBU). Det vil blive udviklet trods den begrænsede tilmelding, men Københavns kommune er gået i sololøb med sit helt eget udbud og måske går andre også solo. Så må vi krydse fingre for, at der overordnet pålægges et myndighedsansvar for, at de forældre, der flytter med deres mishandlede unger, ikke får endnu en gang respit, fordi kommunerne intet overblik har på tværs.

Nogle kommuner vil måske hævde, at det er økonomien, der strammer, så alle må lide, børnene med. Men holder materialet, der ligger til grund for indstillinger til kommunalbestyrelser, så vil en kommune allerede i år to få overskud på investeringen.

Fra år fem og fremefter skulle der kunne spares én procent af de mange penge, der bruges på at hjælpe børn og unge. På landsplan ligger udgiften på over to milliarder kroner om året.

De allermest udsatte børn, dem, der anbringes, ville også få færre skrammer. En rapport har tidligere vist, at skift af sagsbehandler er en typisk årsag til, at indsatser går på grund. Viden går tabt. Problemet kunne reduceres med det specialiserede system, så hvorfor dette fodslæb?

BLOG MED DORTE TOFT HER