Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
48 procent af teenagerne købte ikke en eneste CD i 2007, og det er 10 procent flere CD-nægtere end året før. I stedet køber de musik på nettet - eller kopierer den ulovligt.
Tallene kommer fra Nielsen SoundScan, som ifølge Los Angeles Times gør op, at CD-salget i USA sidste år faldt med 19 procent, mens musiksalget over Internet voksede med 45 procent - dog fra et noget lavere niveau.
Førende på netmusiksalget er Apples iTunes foran Best Buy og supermarkedskæden Wal-Mart Stores. 29 millioner amerikanere købte musik over nettet i 2007 mod 24 millioner året før.
Piratkopieringen er dog fortsat stor. Sidste år betalte kunderne for 42 procent af den musik, de anskaffede sig. Det er færre end de 48 procent, som åbnede tegnebogen i 2006 og 50 procent i 2005.