Teenager hackede Kim Kardashian, Elon Musk og Obama på Twitter – nu skal han i fængsel i tre år
Teenager slap gennem alle Twitters sikkerhedsmekanismer og kunne derfor udgive sig for at være nogle af verdens mest indflydelsesrige mennesker.

Teenager slap gennem alle Twitters sikkerhedsmekanismer og kunne derfor udgive sig for at være nogle af verdens mest indflydelsesrige mennesker.

En amerikansk teenager er sendt tre år i ungdomsfængsel for at have hacket en række berømtheders og virksomheders Twitter-konti.
Den nu 18-årige har ved en domstol i Florida i USA erklæret sig skyldig i samtlige 30 anklagepunkter og har samtidig indvilget i ikke at bruge computere uden tilladelse eller rådgivning fra myndighederne.