Teatre kan tro på vækst

I det meste af Europa er oplevelsesøkonomien vokset trods økonomisk krise.

Foto: Thomas Lekfeldt.
Læs mere
Fold sammen

Den kreative branche har haft solid medvind de seneste år – finanskrise eller ej. En rapport fra slutningen af sidste år viser, at den kreative branche i dag er Europas tredjestørste industri målt på beskæftigelse.

KODAs europæiske pendant Gesag stod bag rapporten, som var udarbejdet af revisons- og konsulenthuset EY. Rapporten cementerede pointen om, at mens jobskabelsen 2008-2012 var negativ med 0,7 pct. som helhed, så oplevede den kreative branche en positiv jobskabelse på 0,7 procent.

Så på mange måder har institutioner som danske teatre al mulig grund til at tro på vækst – det grundlæggende fundament er i hvert fald på plads. Det er dog ikke ensbetydende med, at succes kommer af sig selv. Slet ikke, når det kommer til scenekunst.

Her er produktet, altså selve forestillingerne, helt centralt for succesraten, men den strategiske tankegang bag driften af et teater er også meget vigtig, lyder det fra Rasmus Wiinstedt Tscherning, direktør for Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi.

»Skismaet er at holde fast i den kunstneriske integritet samtidig med, at man har en kommerciel vinkel. De to ting udelukker på ingen måde hinanden – det er ikke modsætninger. Men de skal balancere,« siger han

På den ene side er der altså prestige og muligheder for et scoop ved at udfordre kunstarten og forsøge at skabe noget helt nyt. Men samtidig skal der tages hensyn til, hvor publikum er, og hvad de er parate til at betale for.

Rasmus Wiinstedt Tscherning pointerer dog, at danske teatre er i en økonomisk udsat situation, som ikke nødvendigvis ville eksistere, hvis de var forankret i lande med en større befolkning. De lidt under seks millioner danskere er en lille størrelse i hans optik, når det kommer til kommerciel succes. Det er også i det lys, man skal se på sagen, når man taler om offentlig støtte til scenekunst.

»Dansk film får eksempelvis mange hundredetusinder kroner om året i støtte, fordi de har svært ved at tjene sig hjem på et så lille marked som det danske. Sådan er det også for andre kunstformer – deriblandt teatret,« siger han.

Direktøren for Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi, der er en offentlig, selvejende institution, mener dog ikke, man dermed skal sige, at teater i Danmark som udgangspunkt er en dårlig forretning. Nogle teatre excellerer i at finde balancen mellem det kommercielle og kunstnerisk nytænkning – deriblandt Mungo Park.

»Teater er ikke generelt en dårlig forretning. Men noget er sværere end andet. Nogle slags scenekunst er sværere at formidle og sælge end andre – og nogle teatre er bedre til at tiltrække publikum end andre,« siger han og tilføjer:

»Der er sikkert en del, der vælger Mungo Park, fordi det typisk har været teater af kunstnerisk høj kvalitet – og som samtidig har været populært. De har bygget et navn op, hvor man ved, at hvis man tager i Mungo Park, bliver man ikke skuffet. Det er et godt udgangspunkt for kommerciel medvind.«