TDCs ejere bliver rastløse

Målt på effektivitet og indtjening har vigtige rivaler i 2006 lagt yderligere afstand til TDC. Det får selskabets ledere og ansatte nu at mærke

Den danske telegigant TDC er stadig en ganske ineffektiv virksomhed.

Denne hårde dom må falde, når man sammenligner med TDCs vigtigste europæ­iske konkurrenter.

Ja, når man måler på vigtige nøgletal, er TDC endda i løbet af de tre første kvar­taler af 2006 sakket yder­ligere agterud i forhold til de to vigtigste rivaler, norske Telenor og svensk-finske TeliaSonera.

»Her har vi sandsynligvis en vigtig del af baggrunden for de udskiftninger, som topchef Jens Alder har gennemført i toppen af teleselskabet, og som har præget nyhederne i denne uge.

Chefen for den største aktivitet, det danske fastnet, Kim Frimer, forlader virksomheden, og der udgår kryptiske signaler til medarbejderne om, at de skal arbejde mere effektivt, selv om det sam­tidig diplomatisk forsonende hedder, at de næppe »kan løbe hurtigere«.

Øget pres

Man fornemmer, at de nye ejere - kapitalfondene som i foråret overtog kontrollen med TDC - er begyndt af blive rastløse, og at presset på TDC-ledelsen under den nye topchef Jens Alder tager til.

»Det er ikke mærkeligt. at Kapitalfondene har satset 76 milliarder kr. på TDC i et af verdens største private equity-opkøb.

Baggrunden for købet er efter al sandsynlighed ikke blot, at de ville have adgang til TDCs store cash flow - de mange kontanter, som forbløffende trofaste abonnenter hver måned sender ned i teleselskabets kasse - fondene har formentlig også set et betydeligt, uudnyttet potentiale for effektivisering af TDC.

Et teleselskabs effektivitet måles typisk ved, at man sætter det driftsresultat, der af finansfolk kaldes EBITDA (resultat før finansposter, skat samt ned- og afskrivninger, red.), i forhold til omsætningen.

Målt på dette nøgletal lå TDC med et EBITDA på 27,9 procent af omsætningen i 2005 noget ringere end sammenlignelige selskaber som Telenor, TeliaSonera, hollandske KPN, schweiziske Swisscom og belgiske Bel­gacom, der alle lå mellem 33 og 43 procent.

Denne sammenligning bliver ikke mindre interessant af, at TDC, Telenor og Telia tilbage i 2001 faktisk var omtrent lige effektive. Dengang udgjorde EBITDA i alle tre selskaber cirka 22 procent af omsætningen.

Men - dømt ud fra tallene - har tidligere topchef Henning Dyremose og hans hold i perioden 2001-2005 ikke forbedret TDCs økonomiske effektivitet lige så meget som de konkurrerende ledelser i Telenor og Telia. Og det er tilsyneladende ikke, fordi TDC i denne periode har satset mere på vækst end de to konkurrenter. Tværtimod.

Effektivitetsunderslæb

»Da kapitalfondene begyndte at pønse på en overtagelse af TDC i 2005 kunne de altså have en begrundet formodning om, at TDC havde fået en slags effektivitets-efterslæb, som kunne indhentes. Fondene kunne håbe, at selskabet kunne opnå en EBITDA-driftsindtjening, der i hvert fald svarede til, hvad den ringeste af de vigtige rivaler præsterede - altså 33 procent. En sådan forbedring ville i sig selv øge TDCs driftsindtjening med 2,4 mia. kr. - og forøge værdien af selskabet ganske betydeligt.

Man kan på denne baggrund forstå, hvis TDCs nye ejere nu begynder at blive lidt rastløse.

En tung skude

For TDCs indtjeningsevne er kun forbedret marginalt i løbet af de første tre kvartaler af 2006 - et i øvrigt strålende år for dansk økonomi, dansk erhvervsliv og danske husholdninger: EBITDA, målt som procent af omsætningen, er steget med 0,4 pct.point til 28,3 pct.

Men i samme periode har TeliaSonera og Telenor lagt yderligere afstand til det danske selskab ved at øge EBITDA-andelen med henholdsvis 2,5 pct.point til 36,1 pct. og 2,4 pct.point til 37 pct.

TDC er tilsyneladende en overraskende tung skude at vende.

Man tør formode, at kapitalfondene og Jens Alder konkluderer, at der skal mere fart på effektiviseringen. Hvis man skal tro tallenes tale, så vil presset på ansatte og ledere stige i de kommende måneder - trods alle borgfredsaftaler og forsikringer om, at det ikke skal løbes hurtigere.