Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
"Vi mener, at en fusion ville have været til gavn for forbrugerne, og vi er overraskede og og skuffede. Det er for tidligt at sige, hvad der vil blive vores næste skridt," siger TDC's kommunikationsdirektør, Nicolaj Due, til Business.dk.
TDC og France Telecom havde for længst afsluttet fusionsforhandlingerne mellem datterselskaberne Orange og Sunrise, og det var aftalt, at TDC skulle have 1,5 milliarder euro (11,1 mia. kr.) for at slippe aktiemajoriteten i Sunrise. TDC ville stadig beholde 25 procent af Sunrise, som France Telecom ville have forkøbsret til om et år.
Betyder afgørelsen fra de schweiziske konkurrencemyndigheder, at en fusion mellem Sunrise og Orange nu falder endegyldigt på gulvet?
"Det er alt for tidligt at sige, om det falder på gulvet. Nu skal vi se på, hvad årsagerne til afgørelsen er, og så skal vi sammen med France Telecom overveje, hvad vi kan gøre," siger Nicolaj Due.
Kan man forestille sig en model, hvor det kun bliver en del af Sunrise, der fusionerer med Orange?
"Vi vil ikke gå ud i spekulationer om, hvad man kan gøre anderledes. Det er alt for tidligt i processen."
Hvad betyder det for TDC, at en handel, der ville indbringe over 11 mia. kr. ser ud til at falde på gulvet?
"Nu vil vi som sagt overveje de forskellige muligheder, men hvis fusionen ikke skulle blive gennemført, vil det betyde, at vi i Sunrise fortsat har et schweizisk datterselskab, der performer rigtig godt. Sunrise er den næststørste spiller i Schweiz, og de vil klare sig godt, uanset om de fusionerer eller ej."
Hvad vurderer du, at det her betyder for planerne om en børsnotering af TDC?
”Situationen med Sunrise vil indgå som en del af de generelle overvejelser, og så er det jo et spørgsmål, som er op til vores ejere."