Selvom endnu 12.000 tv-kunder og 12.000 internetkunder i juli-september sagde deres abonnement op hos landets største udbyder, TDC, forventer telegiganten fortsat, at situationen snart begynder at ændre sig.
Fratrædende koncernfinansdirektør, Lasse Pilgaard, er i alle tilfælde tilfreds med at kunne konstatere, at TDC trods kundeflugten formår at fastholde sin markedsandel – og samtidig kan mønstre en mindre fremgang i pengekassen takket være nye, omfattende besparelser.