TDC tilbyder direkte TV på mobilen

Mobilt. Seks danske TVv-kanaler kan du ses direkte på mobiltelefonen.

TDC tilbyder direkte levering af tv-signaler til mobilkunderne. Seks af de mest populære danske tv-kanaler kan nu ses direkte på mobiltelefonen. Det er DR1, DR2, TV 2, TV 2 News, Kanal 4 og Voice TV. - Med en mobiltelefon i hånden har du altid adgang til det, du ellers hidtil kun har haft i dit hjem; nemlig tv, musik, e-mail og mulighed for at tale med dine venner og familie, udtaler vicedirektør Anders B. Christjansen, TDC Mobil. Adgangen til TDC Mobil TV sker via mobilportalen Fly. Det er foreløbig kun TDC’s mobilkunder, der kan bruge muligheden, der også forudsætter en 3G mobiltelefon. Tv kan kun ses i områder, der er dækket af TDC Mobils 3G-net. Introduktionen af tv på mobilen sker i samarbejde med TDC Kabel TV, der blandt andet bidrager med aftalerne med programleverandører, en opdateret tv-guide og distribution af tv-signalerne.

- trichs