TDC-selskaber siger farvel til Nuuday
Danmarks største leverandør af mobiltelefoni, tv og internetforbindelser vil tilbage til de historiske rødder og skifter navn.

Danmarks største leverandør af mobiltelefoni, tv og internetforbindelser vil tilbage til de historiske rødder og skifter navn.

Efter syv år med et navn, som de færreste umiddelbart er i stand til at stave rigtigt eller forbinde med noget særligt, vender internet- og teleselskaberne YouSee, TDC Erhverv, Telmore, Hiper, Eesy og Relatel tilbage til TDC-navnet.
Koncernnavnet Nuuday (udtalt som »new day«, ny dag) sendes fra i dag på museum. Fremover hører de kundevendte selskaber i TDC-koncernen til TDC Brands, som er det nye navn.