TDC-sag kan ende i retssag mod Fondsbørsen

Striber af aktionærer i TDC solgte ud af aktierne i blinde i 2005, før TDC officielt bekræftede, at selskabet var ved at blive solgt. Disse kan lægge sag an mod Københavns Fondsbørs, vurderer eksperter.

Fondsrådets afgørelse af, at Fondsbørsens håndtering af TDC-sagen var ulovlig, kan skrive nye kapitler i dansk retshistorie. Fold sammen
Læs mere
Foto: Torben Christensen
Fondsrådets afgørelse af, at Fondsbørsens håndtering af TDC-sagen var ulovlig, kan skrive nye kapitler i dansk retshistorie.

Med Fondsrådets afgørelse i hånden kan aktionærer, der på grund af TDCs manglende og utilstrækkelige orientering af aktiemarkedet i efteråret 2005 solgte deres aktier til en lavere kurs, end aktierne blev solgt for, da det stod klart, at TDC blev solgt, lægge sag an mod Fondsbørsen.

Det vurderer børsretsprofessor Nis Jul Clausen fra Syddansk Universitet.

»Københavns Fondsbørs er en privat virksomhed underlagt samme erstatningsansvar som alle andre private virksomheder. Har de truffet en afgørelse, der ifølge myndighederne efterfølgende er blevet betegnet som forkert, og som har ført til et brud på et børsnoteret selskabs informationsforpligtelse, kan et sagsanlæg mod Fondsbørsen ikke udelukkes,« siger Nis Jul Clausen, professor i børsret ved Syddansk Universitet. TDC-aktionærer, der solgte i utide, er gået glip af en kursgevinst på op mod seks mia. kr.

Berlingske Business afslørede mandag, at Fondsbørsen blåstemplede TDCs manglende og mangelfulde orientering af aktiemarkedet under de forhandlinger, som førte til salget af den danske telegigant. Det er konklusionen i en hidtil hemmelig afgørelse i Fondsrådet, en afgørelse, Berlingske Business er i besiddelse af.

»Afgørelsen rejser en række principielle aspekter, som en retssag vil kunne afdække. Under forhandlingsprocessen traf Fondsbørsen en række afgørelser, som myndighederne efterfølgende kalder forkerte. Vi har aldrig tidligere set en retssag mod Fondsbørsen på dette område. Derfor vil jeg afholde mig fra at gætte på et eventuelt udfald af en sag,« siger Nis Jul Clausen.

I næsten to måneder i 2005 skete handlen med sammenlagt 198 millioner TDC-aktier nærmest i blinde mellem 17. august 2005 og 6. oktober 2005. Og efter det nu står klart, at TDC informerede børsmarkedet sparsomt efter aftale med Københavns Fondsbørs, kan utilfredse investorer bruge Fondsrådets hidtil hemmeligholdte afgørelse som grundlag for en retssag mod Fondsbørsen.

At sagen overhovedet endte i Fondsrådet, skyldes et helt usædvanligt sagsforløb:

17. august 2005 havde Wall Street Journal historien om, at to konsortier – det ene Nordic Telephone Company med Apax Partners, Permira Advisors, Blackstone og Providence. Det andet konsortie består blandt andet af KKR samt BS Partners.

TDC reagerer efter aftale med Københavns Fondsbørs ikke med fyldestgørende information til børsmarkedet, fremgår det senere af afgørelsen fra Fondsrådet. Heraf fremgår det, at TDC ulovligt holdt offentligheden i uvidenhed om væsentlige kursfølsomme oplysninger. Og de fondsbørsmeddelelser, TDC sendte, var utilstrækkelige.

Mellem 17. august og 6. oktober meddelte TDC alene information om optioner til ledelsen, flager at en storinvestor bryder under den afgørende beholdningsgrænse på fem procent samt status for TDCs beholdning af egne aktier.

Først 6. oktober, efter TDC bekræfter, at »… TDC har modtaget henvendelser, der ikke har karakter af bindende tilbud,« overføres TDC af Fondsbørsen til observationslisten.

I den periode får spekulationer ellers friløb og alene Dagbladet Børsen har 176 artikler om TDC, primært omhandlende det forestående salg af selskabet.

Jesper Lau Hansen, professor i børsret ved Københavns Universitet, ser også en mulighed for en retssag.

»Det kan være svært at bevise, at man ikke havde solgt, hvis man havde vidst det og det, og at man altså havde handlet anderledes, hvis bare myndigheden havde gjort sit arbejde korrekt. Men det er ikke umuligt at bevise, og derfor er der en reel mulighed for søgsmål.«

»I den konkrete sag kan det også spille negativt ind, at der er gået lang tid, da man normalt skal forfølge sit krav uden passivitet. Men da det ikke har været kendt, at TDC-sagen - i hvert fald iflg. Fondsrådet - indebar en ulovlighed, så kan det være undskyldeligt, at man først nu gør sit krav gældende. Det minder om Hafnia-sagen, der viste, at det er muligt at rejse sådanne sager en rum tid efter.«

Berlingske Business kender til rådgivere der i denne periode overraskes over aktiens stigning, da de ikke kan se grundlaget er til stede i TDCs værdi. Og da TDC intet melder ud, mens ugerne går, anbefaler man investorerne at sælge ud, mens kursen er høj.

»Jeg anbefalede mine investorer at sælge, da TDC ikke ville bekræfte oplysningerne og at jeg fandt kursen langt højere end selskabets resultater i sig selv kunne retfærdiggøre,« siger rådgiveren.

I denne periode blev der handlet aktier til sammenlagt 31 mia. kr. Den gennemsnitlige kurs var 321 kr. 61 kroner under den kurs, køberne af TDC ender med at betale. I denne periode er der altså handlet aktier for 5,8 mia. kr. under slutkursen.

Dansk retspraksis viser, at domstolene generelt er tilbageholdne med at pålægge erstatningsansvar. Derfor er eksperterne tilbageholdne med at gætte på, om investorer kan få medhold i et sagsanlæg mod Fondsbørsen.

I Berlingske Business i mandags understregede daværende bestyrelsesformand for TDC Thorleif Krarup, at ingen kritiske beslutninger om information af aktiemarked i forhandlingsforløbet op til salget blev truffet uden at Københavns Fondsbørs var med på råd.

I Fondsrådets afgørelse står der, at fordi TDC havde fået godkendt fondsbørsmeddelelser og i øvrigt havde holdt møder med Fondsbørsen ”med føje” kunne antage, at de havde gjort, hvad man kunne forlange af dem. Nu hvor det viser sig, at myndighederne anser Fondsbørsens handlemåde som en forkert blåstempling af brud på loven, ligger bolden hos Fondsbørsen i en eventuel erstatningssag.

Lars Bo Langsted, professor med speciale i økonomisk kriminalitet og erstatningsret, siger:

»Fokus ligger på Fondsbørsen. Som jeg får præsenteret Fondsrådets afgørelse, har TDC gjort, hvad Fondsbørsen forlangte af dem i et i øvrigt usædvanligt sagsforløb. Derfor kan der lægges sag an mod Fondsbørsen. Dog kan det blive vanskeligt at godtgøre for en sagsøger, at man rent faktisk har tabt penge på forløbet. Det kan skabe så stor procesusikkerhed, at det kan afholde folk fra at lægge sag an. Men vi står med en sagstype, der hidtil har været uprøvet ved danske domstole,« siger han.