TDC kræver 300 mio. kr. tilbage fra staten

Folketinget har sløjfet et krav til TDC om, at telegiganten skal tage sig af nødopkald fra havet uden betaling - nu kræver TDC udgifterne for fem år dækket.

TDC har stævnet staten for alle de maritime nødopkald de har taget sig af gennem de sidste fem år. Prisen på de mange S.O.S'er beløber sig på 300. mio. kr., mener TDC. (Arkivfoto) Fold sammen
Læs mere
Foto: VINCENT KESSLER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

TDC stævner i dag staten for op til 300 mio. kr., som telegiganten vil have tilbage for i årevis at have taget sig af nødopkald fra havet uden at måtte tage betaling for dem.

Folketinget vedtog tirsdag i sidste uge at ændre på loven om det maritime sikkerhedsberedskab, så TDC ikke længere skal afholde udgifterne. Kun Enhedslisten stemte imod ændringen. Dermed slipper TDC for en årlig udgift på omkring 60 mio. kr., men Danmarks største teleselskab vil nu have de penge tilbage, som er brugt de seneste år.

»Man har fastslået, at det har været ulovligt. Derfor vil vi selvfølgelig have erstatning. Og derfor har vi stævnet Erhvervs- og Vækstministeriet og Erhvervsstyrelsen ved Københavns Byret for i alt 300 mio. kr., som går tilbage til 2007,« siger TDCs juridiske direktør, Miriam Hvidt.

To opkald om dagen

Lovændringen kommer, fordi EU-Kommissionen har løftet pegefingeren over, at Danmark stadig sender regningen videre for de såkaldte radiobaserede maritime nød- og sikkerhedhedstjenester.

Kommissionen mener kun, at politikerne må pålægge forsyningspligt til fastnettelefoni, nummeroplysning og nogle specifikke andre områder. TDC har således - i kraft af sin størrelse, og fordi selskabet ejer det danske fastnet - pligt til at oprette telefon hjemme hos enhver dansker, uanset hvor langt væk fra nærmeste nabo man bor, og til samme pris, som alle andre betaler.

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) har fået Folketinget til at dække udgiften til nødopkaldstjenesten fra 1. april i år.

TDC vil fortsat have folk siddende, som lytter efter nødopkald og sender dem videre til Søværnets Operative Kommando, som så rykker ud.

Der er ifølge TDC tale om 600-700 opkald om året - eller små to om dagen. De kommer primært fra lystsejlere og mindre fartøjer, da de større fartøjer efterhånden alle har satellitkommunikation om bord. Lyttevagterne sidder klar døgnet rundt.

»Statens udgift til underskudsfinansiering forventes potentielt at kunne udgøre op til 56 millioner kroner om året, hvilket er det beløb, som TDC har oplyst var udgiften til drift af de radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester i 2010,« forklarede Ole Sohn i Folketinget.

TeleGreenland, som er Grønlands store teleselskab, har stået for vagten i Grønland, men TDC har betalt regningen for det, mens Færøerne for flere år siden besluttede selv at overtage ansvaret.

Regeringen har nedsat en arbejdsgruppe, som skal se på, hvordan nød- og sikkerhedstjenesterne på havet fremover organiseres og finansieres.

Miriam Hvidt fra TDC anslår, at sagen kan vare »i hvert fald fire år«, hvis den skal ankes til Højesteret.

Det var fredag ikke muligt at få en kommentar fra Erhvervs- og Vækstministeriet.