TDC klar til aktiesalg for 23 mia.

I næste uge ventes et historisk stort salg af kapitalfondsejede aktier i TDC at gå i gang. TDC-aktierne bliver præsenteret som obligationslignende aktier med et højt, effektivt udbytte.

Adm. direktør og koncernchef i TDC, Henrik Poulsen, kan nu slappe af og vente på det historiske salg af TDC-aktier for 23 mia. kr. 12 banker er sat til at sælge aktierne. Fold sammen
Læs mere

I næste uge ventes salget af fem udenlandske kapitalfondes aktier i telegiganten TDC at gå i gang, og det prospekt, der skal beskrive selskabet i detaljer, vil formentlig blive offentliggjort i dag eller en af de allernærmste dage, erfarer Berlingske Business.

Kapitalfondene KKR, Black­stone, Permira, Providence og Apax ejer i dag 87,9 pct. af TDC, mens ATP ejer 5,5 pct., og det er kapitalfondene, der sælger ud. Efter aktiesalget, der formentlig vil blive afsluttet om lige godt to uger, vil kapitalfondene dog fortsat eje i hvert fald halvdelen af det tidligere telemonopol.

Hvis TDC skal prissættes som sammenlignelige teleselskaber, og investorerne skal have en vis rabat på grund af det store aktiesalg, så vil aktierne formentlig blive solgt for mellem 48 og 56 kr. stykket, og kapitalfondene har mulighed for at sælge aktier for op til ca. 23 milliarder kr., viser beregninger foretaget af Berlingske Business.

Noget usædvanligt vil TDC selv dog købe egne aktier for op til ni mia. kr. Det er penge, som kommer fra salget af det schweiziske datterselskab Sunrise. Dermed skal der sælges aktier til eksterne investorer for op til 14 mia. kr., hvoraf private investorer formentlig kan købe for op til ca. to mia. kr.

Kapitalfondene har hyret 12 banker anført af investeringsbankerne SEB Enskilda, Morgan Stanley og JP Morgan til at sælge de mange aktier. Der er ikke tale om en børsnotering, da modstand fra ATP forhindrede, at kapitalfondene kunne afnotere TDC, da de overtog kontrollen i 2006. I praksis er det dog som en børsnotering.

Meget profitabelt

De deltagende banker ønsker ikke at udtale sig til Berlingske Business, men avisen erfarer, at bankernes analytikere i møder med professionelle investorer i høj grad præsenterer TDC-aktien som en højtbetalende obligation.

Normalt køber man aktier for at få del i stigende fremtidige overskud og pengestrømme, men i TDCs tilfælde har omsætningen i flere år reelt været faldende, da den er steget mindre end inflationen. Det skyldes bl.a. kroniske fald i brugen af fastlinjetelefoner, samtidig med at både internet- og mobilmarkedet reelt ikke rigtigt vokser, fordi priserne falder i samme takt som brugen stiger. Nogle teleselskaber, som norske Telenor og svenske Teliasonera har vækst, men det skyldes, at de ekspanderer uden for hjemlandet, mens TDC modsat stort set har trukket sig fra sine udenlandske satsninger.

Men til gengæld er TDC voldsomt profitabel, primært af tre grunde: For det første udgør fastlinjetelefonien blot ca. en femtedel af omsætningen, men den er uhyre profitabel, fordi investeringerne for længst har tjent sig selv hjem. For det andet har TDC under kapitalfondenes ejerskab barberet kraftigt i omkostningerne, bl.a. ved at fyre ca. 5.000 medarbejdere, og for det tredje ejer TDC kabel-TV operatøren YouSee, der er uhyre profitabel.

YouSee, og TDC via internettet, leverer TV-signaler til omkring 1,9 mio. ud af de 2,4 mio. danske husstande, og det er en god forretning, hvor der fortsat er vækst, fordi TV-seerne er villige til at betale flere penge for at få flere TV-programmer.

TDC har oplyst, at man vil udbetale op til 85 pct. af de frie pengestrømme efter investeringer og andre fradrag til aktionærerne som udbytte. Derfor er det sandsynligt, at TDC med en aktiekurs på omkring 50 kr. vil kunne give et effektivt afkast på omkring otte pct., hvilket er attraktivt. Til sammenligning giver en fem-årig TDC-obligation en rente på ca. fire pct., mens en Teliasonera-obligation blot giver et afkast på ca. 2,7 pct.

Til gengæld skal TDC-investorerne formentlig ikke vente de store kursstigninger fremover, netop fordi TDC kun kan få et større overskud og dermed højere udbytte ved at skære i omkostningerne. Og der er formentlig grænser for hvor meget mere, de kan skæres ned.