TDC: Her er udløbsdatoen på 3G-mobilnettet

Landets største telekoncern forbereder sig på at lukke sit 3G-mobilnet for at få mere kapacitet til 4G- og 5G-data. Også konkurrenterne er i gang med den store oprydning.

3G stod der tilbage i 2010 for første gang på mobiltelefonen. Det gav mulighed for bl.a. videosamtaler på telefonen. Nu bliver 3G-delen af mobilnettene lukket for at give mere plads til de nyere mobilteknologier, som har fået datamængderne i mobilnettene til at vokse eksplosivt. Yoshikazu Tsuno/AFP/Ritzau Scanpix

TDC sætter nu for første gang udløbsdato på sit 3G-mobilnet.

Ved udgangen af 2022 vil landets største telekoncern begynde at lukke ned for 3G-nettet, som skabte det store datagennembrud på mobiltelefonerne i Danmark. Det sker for at kunne flytte kapaciteten til de hurtigere 4G- og 5G-dele af mobilnettet og dermed gardere sig, mens datamængderne i mobilnettene stiger kraftigt.