TDC-chef forgyldt af tre års arbejde

110 millioner kroner for 40 måneders arbejde. Det er, hvad telekoncernens tidligere finansdirektør Jesper Ovesen kan har fået for sin indsats. Det slår selv Dyremoses hyre.

Jesper Ovesen, tidligere finansdirektør i TDC. Fold sammen
Læs mere
Dagene med eksorbitante lønninger i TDC er ikke forbi. For nyligt meddelte TDC, at dets finansdirektør Jesper Ovesen havde valgt at forlade koncernen, og nu kan regningen gøres op.

Sammenlagt har Jesper Ovesen tjent 110 millioner kroner på tre og et halvt års arbejde i telekoncernen, skriver Jyllands-Posten.

Dermed overgår Ovesens hyre den tidligere topchef Henning Dyremose. Han sad ved roret, da TDC blev afhændet til en gruppe kapitalfonde, og det tjente han skønsmæssigt 100 millioner kroner på. Men det beløb er nu overgået af Jesper Ovesen.

Det er hovedsageligt telekoncernens investeringsprogram, der har forgyldt Ovesen. Af 2010-regnskabet fremgår det, at TDCs aktiesalg i december udløste en pengeregn over ledelsen. For Jesper Ovesens vedkommende betød aktiesalget, at han kunne sikre sig aktier til en værdi af 49 millioner kroner – plus et kontantbeløb i samme klasse.

Oven i det skal lægges hans normale hyre samt goder som firmabil og lignende. Alt i alt ender hans indtjening på over 110 millioner kroner, skriver Jyllands-Posten. Årsagen til, at Jesper Ovesen har valgt at forlade TDC er endnu ikke blevet uddybet officielt.

Når TDC i dag, onsdag, fremlægger kvartalsregnskab bliver det med den nye finansdirektør, Henrik Poulsen, som ankermand.Se billederne: Forgyldte topchefer i Danmark