Tavshed om dansk overvågning

Teleselskaberne vil ikke fortælle, om politiet har gjort brug af den mest omfattende overvågning af danskerne nogen sinde.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ingen vil fortælle, om politiet overhovedet har gjort brug af den mest omfattende overvågning af danskerne, som siden 15. september 2007 har registreret alle danskeres telefonsamtaler og brug af Internet - sandsynligvis omkring 15.000 oplysninger pr. dansker om året.

Det har kostet 40 kroner for hver eneste dansker at sætte den hidtil største overvågning af os alle i gang. Og det koster ti kroner pr. hoved at holde øje med alle vore telefonopkald og al vor brug af elektronisk post og Internet.

Ingen kommentarer

Det er teleselskaberne, der skal levere oplysningerne, hvis politiet eller Politiets Efterretningstjeneste stiller med en dommerkendelse i hånden. Men de er tavse, når man spørger til sagen.

»Vi har i Danmark en logningsbekendtgørelse, som vi følger, og hvor vi skal have en begrundelse fra politiet eller Politiets Efterretningstjeneste, hvis de vil have oplysninger,« siger Stine Green-Paulsen, pressechef hos teleselskabet »3«.

Hvor mange gange er den blevet brugt?

»Vi fortæller ikke eksternt om det, men vi gør, hvad vi skal.«

Men har I overhovedet fået nogen henvendelser?

»Det vil jeg heller ikke udtale mig om,« siger hun.

»Som forventet«

Jens Ottosen-Støtt er juridisk direktør for Telia i Danmark og samtidig formand for Telekommunikationsindustrien i Danmark:

»Danmark gennemførte sidste år hurtigt en lov uden de store forarbejder. Det har givet os et vist arbejde at implementere korrekt og hensigtsmæssigt, men det foregår uproblematisk og som forventet,« siger han.

Hvor mange henvendelser har I fået?

»Vi udtaler os ikke om, hvor meget det bliver brugt,« siger Jens Ottosen-Støtt.

Fuld af huller

Den danske overvågning er blevet skarpt kritiseret, og flere eksperter har kaldt den »ubrugelig« og »en ommer«, fordi logningen, som Politiets Efterretningstjeneste skal kunne få adgang til med en times varsel, er fuld af huller. F.eks. er bibliotekers netopkoblinger undtaget, ligesom boligforeninger med under 100 boliger heller ikke skal logge datatrafikken.

»Det helt store spørgsmål er, hvor mange gange dette overhovedet vil blive brugt,« sagde Jens Ottosen-Støtt til Business.dk i september 2007.