Target rammer plet og indsnævrer målskiven

Den amerikanske detailkæde Target, der driver en lang række discountbutikker på tværs af USA, kom pænt ud af tredje kvartal, hvor resultaterne ramte lige i øjet på analytikernes forventninger.

Foto: RICK WILKING.
Læs mere
Fold sammen

Samtidig indsnævres forventningerne til hele året i opadgående retning, og aktien stiger i formarkedet.

Target omsatte for 17,6 mia. dollar i tredje kvartal, og det blev omsat til en justeret indtjening per aktie på 0,86 dollar - begge dele fuldstændig som ventet blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

For fjerde kvartal sigter Target efter et justeret resultat per aktie på 1,48-1,58 dollar. Her ventede analytikerne inden regnskabet en indtjening på 1,54 dollar.

For hele 2015 venter Target nu et samlet justeret resultat per aktie på 4,65-4,75 dollar mod den tidligere forventning om 4,60-4,75 dollar. Analytikernes forventning er 4,72 dollar.

Rapporteringen ser ud til at falde i rigtig god jord hos investorerne, der skyder Target-aktien i vejret med 4 pct. til 75,84 dollar i formarkedet.