Tæt samarbejde mellem Skype og Facebook

De to internet-giganter har angiveligt aftalt et meget tæt samarbejde.

Foto: MIKE CLARKE
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fremover kan Facebook-brugere ringe til vennerne og sende sms-beskeder direkte fra det sociale netværk. Det kan blive en af konsekvenserne af et nyt omfattende samarbejde, som Facebook og Skype har aftalt. Det skriver All Things Digital med henvisning til kilder tæt på forhandlingerne.


En række forskellige Skype-funktioner skal integreres direkte i Facebook, herunder altså muligheden for at foretage Skype-opkald og kommunikere per sms. Der er også planer om at integrere videochat. De nye funktioner skal lanceres samtidig med Skype 5.0, som i øjeblikket er i betafasen. Skype skal fremover bruge Facebook Connect.

Den aktuelle beta af Skype 5.0 understøtter videotelefoni med op til 10 deltagere og der er allerede mulighed for at følge med i Skype-kontakternes statusopdateringer fra forskellige sociale netværk.

Skype har ifølge sine egne oplysninger omkring 124 millioner aktive brugere om måneden, mens Facebook har mere end en halv milliard brugere.

Facebook har ellers forsøgt at udvikle sin egen videochat, men det er tilsyneladende opgivet til fordel for Skypes teknologi.