Tænketank: Ulovlig overvågning af danskerne skal stoppes nu

Regeringen og Folketinget må indføre midlertidige begrænsninger, indtil de finder den hårfine balance mellem privatlivets fred og efterforskning til efteråret, siger tænketanken Justitia efter analyse af de logningsregler, som EU-Domstolen har erklæret ulovlige.

EU-Domstolen har flere gange erklæret indsamlingen af teleoplysninger om danskernes brug af tale og internet ulovlig. Alligevel fastholder justitsminister Nick Hækkerup, at den skal fortsætte, indtil politikerne har nye regler på plads. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den ulovlige overvågning af danskernes brug af mobiltelefoner og data, som har stået på i mange år, skal laves om straks – og det kan kun gå for langsomt.

Tænketanken Justitia presser nu også på for at få de danske politikere til at reagere på flere afgørelser fra EUs højeste myndighed, EU-Domstolen, som har slået fast, at der er tale om ulovlig masseovervågning, når teleselskaber og internetudbydere bliver pålagt at indsamle og i et år gemme massive mængder af tele- og internetoplysninger.

Krænker retten til privatliv

»De danske logningsregler krænker borgernes ret til privatliv og retten til beskyttelse af personoplysninger. Det har EU-Domstolen afgjort ved flere lejligheder. Alligevel er det ikke lykkedes de danske politikere at vedtage nye regler, der kan sikre en bedre balance mellem borgernes rettigheder og det legitime ønske om at efterforske og opklare alvorlige forbrydelser som bandekriminalitet og terrorisme. I stedet er teleselskaberne nu placeret i et juridisk ingenmandsland, hvor de af justitsministeren opfordres til at opretholde den ulovlige logning, selv om der ikke længere er hjemmel til så intensivt et indgreb. Det er derfor ikke godt nok, at man vil udskyde en løsning til næste folketingssamling, det vil sige mindst ni måneder,« siger Jacob Mchangama, direktør i Justitia.

Han kræver derfor, at regeringen og Folketinget vedtager midlertidige regler, »der respekterer de grundlæggende rettigheder, samtidig med at myndighederne bibeholder kritiske dele af logningsredskabet i den mellemliggende periode«.

»Der kunne her opereres med en løsning, hvor data først logges, når der er opstået mistanke mod en person, eventuelt ud fra et lempet mistankekrav,« foreslår Jacob Mchangama.

Justitia har netop offentliggjort en analyse af reglerne bag den omfattende registrering af danskernes elektroniske kommunikation.

Revision udsat gang på gang

Det var som led i en af flere antiterrorpakker, at den daværende regering i 2007 indførte de nuværende logningsregler, der anses for at være danmarkshistoriens største overvågning af danskerne, men allerede efter terrorangrebet i New York på World Trade Center i september 2001 begyndte man at kræve indsamlet teleoplysninger for at kunne efterforske terrorisme og alvorlig kriminalitet.

Teleselskaberne og internetudbyderne er pålagt at indsamle og gemme en betydelig mængde data, som de ikke selv har brug for til at kunne udskrive regninger.

EU-Domstolen, som er EUs højeste, juridiske myndighed, har dog flere gange – senest i oktober 2020 – slået fast, at masseindsamling af tele- og internetdata er ulovlig, medmindre et EU-land står over for en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed. I så fald skal indsamlingen af data kun ske i en »strengt nødvendig« miminumsperiode samt være godkendt af en domstol.

I et svar til teleselskabernes brancheorganisation, Teleindustrien, skrev justitsminister Nick Hækkerup (S) i begyndelsen af februar, at oplysningerne fortsat skal samles ind, indtil Folketinget vedtager ændrede regler.

Det har skiftende regeringer udsat år på år på år, fordi det er en yderst vanskelig opgave at finde den hårfine balance mellem privatlivets fred og efterforskninger. Ministeren har dog lovet, at reglerne nu faktisk bliver ændret fra efteråret.

Minister: Ingen kan straffes, hvis man nægter

Nick Hækkerup erkender i brevet samtidig, at ingen selskaber »vil kunne straffes, hvis de ikke følger reglerne om logning i logningsbekendtgørelsen«.

Teleindustriens direktør, Jakob Willer, fortalte til Berlingske efter modtagelsen af brevet, at selskaberne bliver nødt til at følge loven, indtil den er lavet om, når ministeren siger, at den fortsat gælder. Derfor vil de fortsat indsamle de krævede oplysninger.

Professor i it- og teleret, Søren Sandfeld Jakobsen fra CBS Law, kaldte ministerens brev for »meget usædvanligt«, fordi Nick Hækkerup i det »erkender, at dele af de danske logningsregler er i strid med EU-retten«.

Berlingske har flere gange forsøgt at få et interview med justitsminister Nick Hækkerup (S) om situationen og arbejdet med at få ændret logningsreglerne, men ministeren har ikke ønsket at stille op.