Tåler din karriere et Google-tjek?

I USA slår nye firmaer sig op på at kortlægge informationer om privatpersoner på nettet. Og står der upassende ting, tilbyder firmaerne en oprydning. I Danmark er mulighederne for at ændre på historien på nettet begrænsede, vurderer ekspert.

Foto: Scanpix.
For ti dollar om måneden lover det amerikanske firma ReputationDefender.com at give dig en oversigt over alle de steder på nettet, hvor dit navn optræder, og for 30 dollar om måneden rydder selskabet også op på nettet for dig, så de links du vil undgå, at andre ser, ikke popper op.

Firmaer som ReputationDefender.com opstår i kølvandet af, at blandt andre ledere og rekrutteringsfirmaer i stigende grad bruger søgemaskiner som Google, når de skal ansætte nye medarbejdere.

Mere end hver fjerde amerikanske leder bruger søgemaskiner til at tjekke folk i forbindelse med en ansættelsesproces, ifølge en undersøgelse fra Carrerbuilder.com blandt 1.150 ledere. Det skriver Reuters.

”Søgninger på nettet har indtaget en betydelig rolle i erhvervslivet, når folk leder efter nye medarbejdere. Det er ved at blive en reel del af ansættelsesprocessen på linje med at tjekke folks straffeattest, ” siger Jennifer Sullivan, der er talskvinde i Carrerbuilder.com, til Reuters.

Hun tilføjer, at arbejdsgiveres Google-søgninger på mulige kommende medarbejdere både kan vise sig at være en fordel og en ulempe for folk.

De fleste tåler en Google-søgning
Herhjemme er mulighederne for at ændre på historien på nettet begrænsede, vurderer professor i informatik på Copenhagen Business School, Kim Viborg Andersen.

”Du har selvfølgelig fuld kontrol over det, du selv har lagt ud på en hjemmeside, hvor du kan slette det, du har lyst til og gøre din fortid så glorificeret som mulig. Men det, som andre betaler for at bibeholde på nettet, kan du ikke gøre noget ved. Medmindre det er krænkende ifølge lovgivningen eller direkte usandt. Så kan du selvfølgelig lægge sag an,” siger Kim Viborg Andersen.

En anden mulighed er at appellere til folk om at fjerne personlige oplysninger, man helst ser sig fri for, ligger på nettet.

”Hvis du for eksempel søger job i en markant industriorganisation, og du helst ikke vil have, at de finder ud af, at du har været medlem af eksempelvis Greenpeace, så kan du selvfølgelig anmode Greeenpeace om at slette dig fra medlemslisten. Men det vil de dog formentlig ikke gøre, da det er en del af historien, de så skal slette,” siger Kim Viborg Andersen.

Han vurderer, at problemet er lille for de fleste danskeres vedkommende. De fleste oplysninger vil formentlig være neutrale eller positive, som for eksempel, at man har været medlem af en atletikklub eller skakklub.

”For folk, der har Billede Bladets interesse og andre berømtheder, er det en ulige kamp. Men for alle andre almindelige dødelige tror jeg, at det er et lille problem,” siger Kim Viborg Andersen.

”Og hvis du er på topchef-niveau, så bliver alle sten formentlig vendt alligevel. Når headhunterne skal finde en ny chef til Carlsberg, graver de også i vedkommendes mere sociale liv,” siger han.

Han tror ikke, at firmaer som ReputationDefender.com har en chance i Danmark.

”Jeg tvivler på, at det vil slå igennem i Danmark. Alene af den grund, at det danske samfund er noget mindre. Problemet bliver større i takt med antallet af mennesker, og det ville formentlig også være svært at få det til at løbe rundt for et sådan firma i Danmark,” siger Kim Viborg Andersen.