Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det skriver Financial Times.
Det er den amerikanske by Philadelphias Board of Pensions and Retirement (BPR), der går efter at få de syv internationale banker dømt i sagen om valutamanipulation.
Selvom der verserer omkring et dusin lignende retssager i USA, skiller sagen ført af BPR sig ud alene i kraft af sin størrelse, samt ved brugen af teknisk raffinerede valutaanalyser til at forsøge at bevise manipulationen. Analytikere anslår, at retssagen har potentiale til at koste bankerne op til 10 mia. dollar.
Efter at have gennemgået seks års data for valutakurserne og renset tallene for markedsrykkende begivenheder og cyklisk volatilitet, mener sagsøgerne blandt andet at have fundet gennemsnitlige manipulationer med euro/dollar kursen på mellem 0,12 og 0,16 pct.
- Disse mønstre i valutakurserne, hvor der er en pludselig stigning fulgt af et tilbagefald, er konsistent med pris-adfærd i andre markeder, hvor der har været manipulation, står der i dokumenter indgivet til retten i Manhattan, hvor sagen føres, ifølge Financial Times.
De anklagede banker har endnu ikke indgivet deres svar på anklagerne til retten.
/ritzau/FINANS