Syngentas salg presses af udfordringer i Latinamerika

Den schweiziske landbrugskemikalie- og såsædsproducent Syngenta har i øjeblikket udfordringer med at afsætte sine produkter i Latinamerika, hvilket betyder et stort fald i salget i tredje kvartal.

Det er blandt andet en svækkelse af den brasilianske real, som rammer salget i Syngenta, da landmændene i det sydamerikanske land skal betale mere for Syngentas kemikalier og frø. Fold sammen
Læs mere
Foto: FABRICE COFFRINI
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det fremgår af en salgsopdatering fra det schweiziske selskab. Ifølge Bloomberg News lød salget på 2,62 mia. dollar i kvartalet, hvilket var på linje med aktieanalytikernes forventninger, men et fald på 12 pct. i forhold til samme periode året før.

Det er blandt andet en svækkelse af den brasilianske real, som rammer salget, da landmændene i det sydamerikanske land skal betale mere for Syngentas kemikalier og frø. Derudover påvirker svækkelsen af en række andre valutaer i Latinamerika også negativt, skriver Bloomberg News.

I forbindelse med salgsopdateringen oplyser det schweiziske selskab, at det regner med, at driftsresultatet, EBITDA, vil være dårligere i 2015 end i 2014.

Syngenta var for et par måneder siden i dialog med den amerikanske konkurrent Monsanto om en fusion, men den fusion faldt til jorden, da schweizerne ikke fandt tilbuddet tilfredsstillende.